Glemt en p pille igen - hjælp hvad gør jeg nu :( ????
Glemt en p pille igen - hjælp hvad gør jeg nu :( ????
Hej igen :( Er meget ked af det, skrev herind sidst uge, havde glemt en p pille i min uge nummer 2. hvilket der står i pillernes indlægsseddel der ikke sker noget ved. Men tog de to p piller med 40 timers mellemrum :( og nu er det sket igen. Har været rimelig presset for tiden :( ellers glemmer jeg det ellers aldrig!!! det her er min uge nr 3, og har glemt den igår, har først taget den nu. Så der er igen gået de der 40 timer imellem. Er der nogen sandsynlighed for graviditet??? Tager Lindynette p piller. Og idag bløder jeg meget meget lidt. Det var ca. en dråbe kun. Og skal først stoppe p fredag 12/3. håber i kan hjælpe mig. og fortælle mig lidt om hvad chancerne er for at være gravid og hvordan jeg skal forholde mig.
Hej.
Det er rigtig godt du skriver og spørger, og jeg skal prøve at hjælpe så godt som muligt.
Man kan nemt blive forvirret over det der står i p-pillernes indlægssedler, og det kan nogle gange være svært at forstå hvad egentlig foregår i kroppen.
Jeg har læst på den type p-piller du tager, og det er rigtigt som du skrive, at hvis man glemmer 1 pille i uge 2, så gør det ikke noget hvis bare man tager den glemte pille når man husker det. I uge 3 er det lidt anderledes, der giver indlægssedlen 2 muligheder, hvor du automatisk har valgt den første ved at tage den glemte p-pille, og fortsætte med pakken. Du skal så nu lade være med at holde p-pille-pause, og gå direkte igang med den næste pakke p-piller. På den måde springer du den p-pille frie periode over, og får sandsynligvis ikke din menstruation, måske får du lidt pletblødninger.
Risikoen for at blive gravid er større, end hvis du havde taget p-pillerne hver dag, men jeg ved ikke hvor meget. Risikoen afhænger også af, om du har haft samleje efter du glemte p-pillen eller ej, og om du brugte kondom eller anden ekstra prævention.
Under alle omstændigheder synes jeg du skal ringe til din læge og spørge. De kan helt sikkert hjælpe dig med dine spørgsmål, da de tit svarer på den slags. Man kan som regel få fat i dem hver dag fra kl. 8-9 om morgenen. Hvis du er usikker på, om du er blevet gravid kan du købe en graviditetstest på apoteket. Den koster lige omkring 70 kr, eller få taget en gratis test ved din læger.
Du skal ikke være flov over at spørge, og spørg endelig igen. Det er vigtigt at holde styr på sin krop og der findes ingen dumme spørgsmål.
De bedste hilsner
Lea