Svedture, ondt i knoglerne..

brevkassespørgsmål

Svedture, ondt i knoglerne..

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 14 år 7 måneder siden

Hejsa. Får en del svedtur hver dag, nogen gange værre end andre gange. Og får os ondt i knoglerne, som kan være i knæerne, arme/hændener, fødderne og benene, som kommer om natten. Har haft det sådan i godt over et år. Siden jeg begyndt at bruge p-piller pga menstruation... Det har så været meget værre med de svedtur, og ondt i knogler før hen. Jeg er træt af at ha' de svedtur jeg får. At jeg går i bad hver dag, nogle gange to gang om dagen pga. svedtur, og at jeg føler mig ulækker. Jeg vil så høre om det her kan have noget at gør med de p-piller jeg tager? Om jeg muligvis skal have andre p-piller?? Det vil så os lige sige, her på det sidste har jeg fået en del ondt i bag hoved. M.v.h M

Svar: 

Hej du!

Jeg syntes det er godt du skriver ind til os, når din krop ikke helt vil som du vil :-)
 
Svedeturene og smerterne du mærker i knoglerne kan have noget at gøre med at du er i pubertetsalderen, hvor kroppen udvikler sig rigtig meget. Svedkirtlerne begynder at producere mere sved, og knoglerne vokser meget på kort tid. Det kan godt mærkes som smerter i knoglerne, men går ofte over efter et stykke tid.
 
Umiddelbart tror jeg ikke det har noget at gøre med at du tager P-piller, da man ikke får smerter i knoglerne eller svedture af at tage dem. Men der kan også være andre årsager til smerterne og svedeturene. Derfor syntes jeg du skal aftale en tid med din læge, for at få det undersøgt, for en sikkerheds skyld. Ud fra det du skriver tror jeg ikke det er alvorligt - men derfor er det stadig irriterende med svedeture og smerter i knoglerne!
 
Det kan være at du kan aftale en tid hos lægen sammen med din mor eller far. Det kan nogle gange være rart at have en voksen med som støtte, og til at huske hvad lægen siger :-)
 
Venlig Hilsen
 
Iben

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program