Hej Anonym

Det er rigtig hårdt at miste en man holder meget af, og endnu hårdere når det er to mennesker indenfor kort tid som du har oplevet. Jeg kan godt forstå at du er ked af det fordi at du ikke direkte fik sagt til dem at du elskede dem.

Først og fremmest vil jeg sige til dig at deres død på ingen måder er din skyld. Det er slet ikke unormalt at føle sådan en skyld eller at se billeder inde i hovedet eller drømme om dem man har mistet. Men det er ikke det samme som at det er din skyld.

Det bedste du kan gøre er at snakke med de mennesker der er omkring dig om hvordan du har det. Om at du er ked af det og føler skyld. Snak med dine forældre om hvordan du har det med at have mistet din farmor og din onkel. Måske kan dine forældre kende nogle af de samme følelser fra dem selv, og på den måde kan i hjælpe hinanden.

Det kunne måske også være en idé at snakke med en psykolog eller med andre unge der har mistet i en sorggruppe. Sorggrupper findes over hele landet og her mødes unge mennesker der alle har mistet nogen de holder af og snakker om de følelser de sidder tilbage med. Jeg tror de vil være godt for dig at dele dine tanker og samtidig finde ud af at du slet ikke er alene om at have det som du beskriver.

Hos din egen læge kan du få hjælp til at komme i kontakt med både psykolog og sorggrupper. Måske kunne du sammen med dine forældre kontakte din læge og høre om hvilke muligheder der er for hjælp, tæt på hvor du bor.

Mange hilsner

Erroll