Hej Luna

Jeg synes faktisk at du er god til at forklare, hvordan du har det - selvom det er svært for dig. Og jeg tror godt, at jeg forstår det skriver.

At græde kan være en rigtig godt måde til at få luft for de tanker og følelser man har indeni - og når man "får dem ud" så føler man sig ofte mere lettet bagefter. Du skriver, at du pludselig ikke kan græde mere, og det gør at du fysisk oplever en "knude" i maven. Det lyder bestemt ikke dumt  - faktisk er det meget normalt, at man oplever trangen til at græde som en hård klump eller knude i maven eller i halsen. Så du har faktisk selv givet svaret på, hvorfor du oplever knuden i maven - nemlig at du ikke får luft får dine følelser ved at græde.

Når du fortæller både om din manglende evne til at græde, knuden i maven og den tomme fornemmelse - så lyder det som om, at du har noget i dit liv som gør dig ked af. Det kan godt være, at det handler om at du gennemgår en sårbar periode som teenager - men du nævner også andre sørgelige ting som er sket i dit liv - og hvis du ikke har fået snakket om de ting gør dig ked af det, så kan de opleves som en knude i maven. 

Den knude som du beskriver i maven skyldes altså, at der er noget som du er ked af, nogle følelser som du går og gemmer på. Ved at få snakket om de følelser, vil du opleve at knuden bliver mindre og tilsidst helt forsvinder.

Jeg ved ikke præcis hvorfor du ikke kan græde, men jeg vil her give dig to mulige forklaringer, som måske kan passe på dig. 

1. Måske kan du ikke græde, fordi du er bange for at miste kontrollen. Hvis man er rigtig ked af det, kan det være svært at give sig selv lov til at græde - fordi man kan være bange for at man slet ikke kan stoppe igen. Hvis det er sådan du oplever det, så skal du vide, at uanset hvad, så vil du efter et stykke tid automatisk holde op med at græde  - for kroppen kan ikke blive ved. 
2. Måske har du nogle følelser inden i dig, som du ikke helt tør føle. Man kan opleve ting som gør så følelsesmæssigt ondt, at man prøver at undgå at tænke på det - og på den måde ikke rigtig tillader sig selv at mærke de følelser som gør en ked af det. Og når man ikke rigtig mærker sine følelser, så kan det være svært at græde. Hvis du på den måde skubber sine følelser væk, kan du opleve at det som gør dig følelsesmæssigt ked af det, sætter sig som et fysisik ubehag - som fx en "knude" i maven.

Jeg ved ikke om forklaringerne passer på dig - men uanset hvad, så er det vigtigt, at du finder ud af, hvorfor det er at du ikke kan græde. 

Det du skal gøre nu, er at tænke over:

• - hvad det er som gør dig ked af det eller trist 
• - hvorfor det gør dig ked af det 
• - hvad du kunne ønske var anderledes.

Det kan være svært at finde ud af, hvad det er som gør en ked af det. Måske hjælpe det dig, at skrive lidt ned mens du tænker, eller at sætte noget roligt musik på som du måske forbinder til nogle minder.

Det er også en god idé, hvis du har en, som du kan dele dine tanker og følelser med. Måske en god veninde, en søster, dine forældre eller en anden voksen som du har det godt sammen med. At snakke med andre om, hvordan man har det - er et rigtig god måde til at "få luft" for sine følelser. Og det vil også kunne hjælpe med at gøre knuden i din mave mindre.

Jeg tror bestemt, at din evne til at græde vil vende tilbage, hvis du finder ud af, hvorfor det er, at du er så ked af det.

Hvis du ikke føler, at jeg har forstået dig rigtigt, eller du har brug for at snakke mere om det, synes jeg, at du skal prøve at kigge forbi chatten her i Cyberhus, hvor du kan chatte med en rådgiver om, hvad du kan gøre. Chatrådgivningen er åben mandag til torsdag kl. 14- 19.

Mange hilsner
Marianne