Ikke værd at leve

brevkassespørgsmål

Ikke værd at leve

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

Her indenfor det sidste halve år er der sket rigtig meget i mit liv! Alt for meget til at jeg kan overskue det.. Har gjort ting som jeg har fortrudt så meget! Ting som har gjort at jeg hver dag går og frygter fremtiden. Savner en person som jeg sandsynligvis ikke kommer til at se igen. En person der forandrede mit liv! Går hver dag og tænker på det. Kan pludselig ikke se noget lys i livet mere.. Før i tiden var jeg altid glad, følte bare at livet altid var som det skulle, men for omkring et halvt år siden begyndte alting bare at gå ned af :( Har det så dårligt med mig selv, har bare ikke lyst til at leve. Spiller altid lykkelig overfor mine forældre, da de stortset aldrig har set mig med problemer, og føler mig også flov hvis jeg begynder at tale om problemer med dem. Af flere grunde er jeg også begyndt at miste lysten til at spise. Spiser ikke mere end et stykke brød og en frugt om dagen, og får det bare endnu dårligere når jeg spiser det. Har en bedsteveninde som jeg plejer at kunne tale med om næsten alt, men her for tiden tænker jeg overhovedet ikke over hvad jeg siger, så det er endt op med at vi er blevet uvenner. Ærlig talt, vi kan bare ikke sammen mere. Det er overhovedet ikke som det var engang! Savner fortiden ekstremt meget. Dengang alting var let :'( Er begyndt at tænke så meget over livet, og hvor meningsløst det egentlig er. Har bare ikke lyst til at leve mere.. Stortset alle jeg kende har et billede af mig som den glade pige. Hende der bare altid er glad. -Men hvad de ikke ved er at bag mit smil er der bare et helvede. Har ingen jeg tør tale om problemer med, føler mig så dum og lille når jeg snakker om sådan noget. Begyndte for omkring en måned siden at skære i mig selv, følte mig bare godt tilpas når jeg gjorde det, så kunne ikke lade vær. Nu kommer det bare automatisk som en selvfølge, og kan ikke lade vær.. :/ Ved bare ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Håber i har nogle råd eller noget..

Svar: 

Hej med dig..

Du er simpelthen så god til at forklare og beskrive hvordan du har det, og jeg derfor kan jeg også godt mærke at du har det rigtig svært lige nu. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig og jeg vil starte med at fortælle dig, at du faktisk har gjort noget i dag som du kan være rigtig stolt af.

Fordi selvom du skriver at du kan blive flov od kan føle dig dum og lille når du snakker om dine egne problemer, så har du alligevel skrevet til en voksen her i Cyberhus, og det kræver mod og styrke - så godt gået.

Da jeg læste dit brev igennem fik jeg sådan lyst til at fortælle dig lidt om det her med livet og at have problemer i livet, fordi jeg tror det er vigtigt for dig at vide. Og så bagefter har jeg nogle forslag til hvad du kan gøre for at det bliver lidt sjovere at være dig.

Jeg kan godt forstå at du tænker dig tilbage til fortiden, hvor der ikke var nogen problemer. Jeg tror vi alle sammen engang imellem tænker det samme. Du er blevet 15 år og man kan sådan lidt sige, at du er godt på vej til at blive voksen. Det betyder også at der lige pludselig er mange ting der ændrer sig, både fysisk og psykisk. Der er nye ansvar, kærlighed, veninder, forældre osv, som lige pludselig ikke er så enkelt længere og sommetider ender man i problemer. Så det jeg gerne vil prøve at fortælle dig er, at fra nu af og til du bliver gammel, vil livet byde på en masse dejlige ting, men der vil også være perioder som er svære og sommetider gør det også ondt inden i. Og det kan for eksempel være sådan nogle ting som du selv nævner, at du savner en person som du ikke vil se mere og at venskaber skifter.

Det her med problemer er altså faktisk en del af livet og noget som vi alle skal lære at blive gode til at tackle og det tager faktisk lidt tid at lærer og jeg tror du er lige midt i det og derfor er det ret uoverskueligt. Det kan jeg godt forstå.

Men der er noget meget vigtigt omkring problemer, og det er ligegyldigt om det er små eller store, handler om kærlighed eller en spiseforstyrrelse....hvis problemer for lov til at ligge inden i en selv og man går rundt med dem alene i lang tid, så vokser de.

Helt enkelt, de vokser og bliver mere og mere indviklede. Lige pludselig er de faktisk vokset så store, at det er umuligt at se nogle løsninger på dem. Det eneste man kan mærke er at det gør ondt inden i. Når du skriver at du næsten ikke spiser, skærer i dig selv og tænker på selvmord, så er det en måde at komme væk fra den smerte du har inden i, det er en måde hvor du faktisk prøver at løse og glemme dine problemer. Men som du har oplevet, så virker det ikke og faktisk bliver det bare værre og værre.

Men kære du..jeg kan læse ud af dit brev, at du faktisk godt ved og kan mærke hvad du har brug for. Du har nemlig brug for at snakke med en voksen og jeg tror du savner en at snakke med.

Du skriver at det er svært for dig at snakke om og at du føler dig dum ved at gøre det, men hvis jeg nu fortæller dig at det er okay at du føler det og at det er helt normalt at føle det og specielt hvis man ikke er vant til det. Alle kan have svært ved at snakke om egne problemer, men alle har brug for det, og det har du også. Dine forældre har det også. Så stop med at spille skuespil over for dine forældre og vær ærlig omkring hvordan du har det.

Min personlige holdning er at det er et tegn på styrke, at kunne tale om sine problemer. Fordi vi har alle problemer, men det kræver mod at indrømme det og bede om hjælp.

Så det du skal gøre nu er, at vise dine forældre dit brev og mit svar til dig. Fordi jeg tror at det så ville være nemmere at snakke om bagefter. Jeg tror du vil opleve at det faktisk føles rart og jeg tror at dine forældre vil blive kede af det, fordi du har det svært, men også glad for at du stoler på at de godt vil hjælpe dig.. Så tror jeg du vil opleve at den gamle glade pige vil komme frem igen og det vil blive lidt sjovere at være dig.

Du er kommet fremragende fra start og du har vist at du godt kaan. Nu skal du tage det næste skridt...jeg tror på du kan.

Så start med at prøve det og så bagefter, hvis du synes det kunne være rart, så kig forbi chatten her i Cyberhus, Her sidder der voksne som også gerne vil lytte og prøve at hjælpe dig. Måske ville det også værte rart for dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste..

Venlig hilsen

Erroll

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program