Bliver syg af det. i:

brevkassespørgsmål

Bliver syg af det. i:

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

hej i: - jeg har et 'problem'. Jeg fandt min nuværende kæreste på nette, og vi har set hinanden en masse gange og jeg er stadig ligeså forelsket i ham... der er bare noget der går mig såå meget på. min kæreste er i virkeligheden en pige, åltså en trans tror jeg nok det hedder.(det skal lige siges man ikke kan se det på ham). han har meget svært ved og finde sig selv, og går og er ked af det hele tiden.. han bor på sjælland og jeg bor i jylland.. jeg går og tænker såå meget over hvordan han nu har det, om han er ked af det og så videre.. at jeg bliver syg af det, jeg får hovedepine og opkast, bliver sur, og ligepludselig bryder jeg bare sammen. nogengange tør jeg ikke se ham på webcame fordi jeg ved han har været ked af det tidligere.. for så ved jeg at jeg får det dårligt og kaster op. mit ene spørsmål er så, hvad jeg skal gøre for og gøre ham glad, og hjælpe ham så meget så muligt? skal jeg tale med en psykolog om det.. for mine venner ved det ikke kun min familie... - mine venner har meget svært ved og respektere at jeg har en kæreste.. og jeg ved det ikke forstår det med langdistance forhold.. det er jo nok det sværeste forhold man kan have + alt det andet.. men jeg føler ikke at de respektere det, og sådan. i: - de siger jeg ikke tænker på dem osv. men jeg gøre virkelig mit bedste i: - hvad skal jeg gøre for og overbevise dem? - det plager mig virkelig meget og går mig utrolig meget på det hele i: det eneste jeg kan er at græde og sove fra det.. det ødelægger mig fuldstændig.. men vil aldrig nogensinde opgive mig og mig kærestes forhold!! i: - hilsen mig.. please svar hurtigst muligt, har virkelig brug for det!i;

Svar: 

Hejsa

Mange tak for dit brev - og jeg kan virkelig godt forstå at det er hårdt for dig at være i den situation du er i og at du bliver presset af så mange blandede følelser.

Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig og jeg tror det bedste lige nu er, at forsøge at skabe lidt overblik over hvad det egentlig der bliver så svært for dig og hvorfor -  og så vil jeg selvfølgelig også meget gerne hjælpe dig med at besvare dine spørgsmål.

Du fortæller at din kæreste er "trans" og udfra din beskrivelse kan jeg se, at han er transseksuel ( og altså ikke transvestit som er noget andet). Jeg ved ikke hvor meget du ved om hvad tansseksuel betyder, men kort sagt betyder det, at man faktisk føler at man er født med et forkert køn og i din kærestes tilfælde, en pige helt biologisk set som føler sig som en dreng og derfor gerne vil være det. Det er hårdt arbejde at føle på den måde og derfor har mange transseksuelle det meget dårligt med sig selv. Nogle søger på et tidspunkt om at få lavet en kønsskifteoperation for at holde det ud, men det er ikke altid nemt at få lov til det.  Nu ved jeg jo ikke hvor gammel din kæreste er, men da du jo er 14 år går jeg ud fra at han er jævnaldrende med dig. Det vil jo sige at han højst sandsynligt ikke er kønsskifteopereret og derfor stadig har krop som en pige, selvom vi siger "han". Jeg ved jo ikke hvor meget I har med hinanden at gøre fysisk, men jeg synes da det er vigtigt at du overvejer om du er helt ok med at han har en pigekrop ??   I hvert fald synes jeg det er vigtigt i din alder at éns kæreste er jævnaldrende, for at man kan udvikle sig sundt i sin ungdom.

Du skriver også at I bor langt fra hinanden og at I bl.a bruger webcam når I snakker til hverdag. Jeg håber da at på trods af det, at I har en masse GLÆDE af hinanden ??, for det synes jeg nemlig ikke du skriver så meget om ?? og det er jo i virkeligheden det allerbedste ved at have en kæreste. Derfor bliver jeg bekymret for dig når du fortæller at du bliver syg af det, det ødelægger dig, du bryder sammen, kaster op, har hovedpine osv. Det lyder bare så usundt og så ikke-godt for dig. Kan du høre det ?? og sådan skal det i hvert fald ikke føles at være kærester,  for det viser at man bliver mere belastet end bestyrket af forholdet og det kan ingen holde til i længden.

Din kæreste kan jo ikke gøre for at han har det som han har det og derfor skal han have professionel hjælp, igennem sin læge vil jeg anbefale. For det er synd for ham at han har det så dårligt og jeg tror desværre ikke på at du kan hjælpe ham til at blive glad, fordi at være transseksuel, sidder meget dybt i personligheden - med alt det besvær det giver! og det skal der altså nogle dygtige eksperter til, for at hjælpe ham videre med. Det ville være godt hvis èn fra hans familie kunne tage med ham til lægen. Han har jo også været heldig at han har fundet støtte i en dejlig pige som dig og nu skal han videre med det og til at tale med nogle voksne om problemerne. Det er meget vigtigt. Husk at det kan aldrig nogensinde blive din skyld eller dit ansvar at han har det så dårligt, for ingen af jer kan gøre for at han er transseksuel, det er bare sådan.

Du skriver at du gerne vil overbevise din familie og venner om noget i forhold til din kæreste. Jeg ved ikke helt hvad det er du vil overbevise dem om, men hvis det er at du tager forholdet meget seriøst, så tror jeg slet ikke de er tvivl om det, for det er meget tydeligt, synes jeg. Hvis du mærker modstand fra dem, så tror jeg faktisk nærmere det er fordi de er meget bekymrede for dig fordi de kan se du ikke har det godt - og det kan jeg sagtens følge dem i. Jeg synes helt klart du skal tale mere med din familie om hvordan du har det, så de kan støtte dig, for det har du helt sikkert brug for. Så kan I også sammen tale om det kunne være godt for dig at få lidt hjælp udefra - og ja måske fra en psykolog. Du kunne evt printe dit brev og mit svar ud og vise det til dine forældre ?

Der findes bl.a en forening som hedder www.trans-danmark.dk , hvor du kan finde oplysninger om transseksualitet, hvis du vil vide mere om det.

Du er også meget velkommen i chatten her på siden til at snakke mere om det. Den har åben mandag til torsdag 14.00 -19.00.

Jeg ønsker både dig og din kæreste det allerbedste!

Kærlige hilsner fra

Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program