RE: bliver syg af det. Til dennis.
RE: bliver syg af det. Til dennis.
hej igen dennis.. du siger at du éhk føler jeg skriver så meget om vores forhold altså hvordan vi har det med hinanden osv.. jeg elsker ham sååå utroligt meget og omvendt! jeg har personligt ikke noget imod at han er i en pigekrop, men er mere bange for og overskride hans grænser.. Han har fået lavet navneskift, og skal snart igang med hormon behandling.. du siger at du ser det som han er på min alder, men han er 16... han har gået til psykolog, men det hjalp ikke. Han's familie & venner støtter ham så meget som de kan & hans mor gør alt for ham. ja jeg får det dårligt' pga jeg ved han går og er ked af det døgnet rundt bortset fra når vi er sammen.. som vi er ca. 1 - 2 gange om måneden. jeg kunne aldrig nogensinde finde på og svigte ham, for jeg elsker ham overalt på jorden.. og han er det dyrebareste jeg har. - det er min bedsteveninde det der værst med, fordi hun føler jeg glemmer hende, men jeg gøre jo virkelig alt for at tænke på alle.. hvergang hun så éhk får sin vilje bliver hun pisse sur, og så begynder hun og sige alt muligt med min kæreste.. hvad skal jeg sige til hende? - hilsen mig igen :)
Hej igen
Nu hvor du skriver "hej Dennis" og vi snakker om han- og hunkøn, så må jeg hellere skynde mig at opklare, at jeg altså er kvinde og hedder Denise (selvom det minder om drengenavnet Dennis ) - nå!, nok om det.
Jeg vil lige starte med at sige, at når jeg nævnte for dig, at jeg håber du og din kæreste har meget GLÆDE ud af hinanden, så mener jeg faktisk ikke om I elsker hinanden, for det kan jeg sagtens fornemme at I gør. Nej, det jeg mener er, at når et kæresteforhold er godt og sundt, så mener jeg at der skal der være stor overvægt af at man bliver glad og i godt humør af at være sammen. Hvis der derimod er overvægt af bekymringer og at man er ked af det, så er det fordi forholdet ikke er sundt for éns følelsesliv.
Så dvs, at dèt at man elsker hinanden er ikke = at forholdet er sundt.
Når jeg bliver bekymret for dig, så er det fordi jeg kan høre at din krop giver dig mange kraftige advarselssignaler om at noget ikke er godt for dig og jeg vil virkelig råde dig til at tage disse advarselssignaler alvorligt og lytte til dem, så du ikke bliver alvorligt syg.
Jeg kan høre på dig, at du vil blive i forholdet og det er selvfølgelig dit valg, men jeg synes at du skal vide at med transseksualitet findes der ikke nogen nem løsning. Sikkert også derfor har samtalerne hos psykologen ikke hjulpet din kæreste endnu. Det er noget han skal leve med hele livet og selv med psykologsamtaler, navneforandring og hormonbehandling mv kan det godt have lange udsigter inden livet bliver tåleligt for ham - og det må vi selvfølgelig virkelig ønske for ham at det gør en dag, men der er ingen garanti for det.
Disse ting synes jeg du skal overveje nøje, så du kan sørge for at passe på dig selv og dit helbred. Men jeg kan godt se at det er hamrende svært, nar man har så dybe følelser for et menneske og det anerkender jeg dig virkelig for - men lyt til din krop, for den fortæller dig noget vigtigt.
Mht din bedsteveninde, så savner hun dig måske fordi hun kan mærke at dine tanker mest er hos din kæreste. Hun er måske også bekymret for dig fordi du ikke virker så glad og fordi hun synes det var bedre da I bare var to fjollede tøser som havde det skægt! prøv at se det lidt fra hendes side også. Det er selvfølgelig ikke ok at hun siger grimme ting om din kæreste og det synes jeg da at du skal sige til hende at du ikke vil finde dig i.
Håber mit svar er ok for dig - og som jeg skrev til dig sidst er du meget velkommen i chatten.
Kærlig hilsen Denise