mit psykiske rod

brevkassespørgsmål

mit psykiske rod

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 8 måneder siden

sagen er den, at jeg er jævnt nede her for tiden. Udadtil er jeg udadvendt, glad og gør alt for at opretholde min facade.

Dels fordi det er lettest.. og jeg ikke orker sitautioner hvor jeg skal til at være sårbar. Jeg føler bare, at der er noget der æder mig op indefra. Jeg kan slet ikke strukturere mine tanker, hvilket jeg ikke ved om jeg har det bedst med. Jeg har lige ryddet mit værelse fuldstændig op, og jeg føler det er psykisk-terror at kigge på sådan noget rent og opryddet. Jeg aneer ikke hvad der er i vejen med mig. Jeg er generelt den tænksomme type, men er begyndt, at overveje om jeg er i en virkelig dyb depression eller om jeg fejler noget. Jeg ved ikke hvordan jeg skal få orden på mit liv. Mit overskudniveau er på cirka 0. Jeg kan ikke selv sætte en finger på hvad det er der nager mig, men kan mærke det er noget jeg har fortrængt længe. Så længe, at jeg måske har glemt hvad problemet bunder i. Men smerten er så ulidelig, jeg føler jeg kæmper en kamp med en djævel inde i mig selv. Jeg føler, at jeg ligesom er splittet i to personer, hvis ikke flere. Hadefulde og negative personer. Jeg hviler ikke længere i mig selv som jeg plejede, det kan jeg tydeligt mærke. Jeg har et behov for, at gemme mig væk, jeg har et behov for at komme væk. Komme væk fra mine tanker som nager mig 24/7. Men sagen er den, at det er ret så umuligt. Jeg prøver at overlappe mine smertefulde tanker med andre tanker. Men smerten trænger altid igennem. De smertefulde tanker er ikke en specifik tanke, altså jeg får ikke et specifikt billede i mit hoved. Det er ligesom en følelse, en slags ekstase der indtager hele min krop.

Det her er måske en lille brøkdel af tankerodet inde i mit hoved. Jeg har prøvet at snakke med min mor om det. Men hun forstår mig ikke, hvilket jeg godt forstår. Hun kan vel ikke tage seriøst, at jeg ikke konkret kan formulere hvad der gør mig ked af det. Hun synes vel det er indbildning, hvilket det nok også er. Men det hjælper jo ikke rigtig noget...

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå at du synes det er svært at være dig lige nu. Det er naturligt at du som teenager kan befinde dig i en situation hvor du føler dig splittet og det giver dig en følelse af at du ikke har overskud eller lyst til noget som helst og ikke kan samle dine tanker. Man kan som teenager og pga hormoner være i en konstant søgen efter mening med tingene og ens liv. Man kan opleve en masse der senere sætter sig i ens tanker og leder en i en konstant søgen efter mening og svar. Kroppens hormoner er med til at gøre det hele endnu mere svært og flyvsk, da de kan forstærke følelserne man sidder inde med. Det kan lede til uro og håbløshed da man igen ikke kan udtrykke sig og samtidig kan sidde inde med blandede følelser der ikke vil høre op. 

Du skriver at du ikke ved om du er i dyb depression eller fejler noget. Det er svært for mig at sætte ord på og derfor er det vigtigt at du snakker med en psykolog om det og på den måde får hjælp til at finde ud af hvad problemet er, om det er et psykisk eller fysisk, og hvad behandlingen kan være for dit vedkommende. Det er derfor vigtigt at du søger en psykolog for at få den rette professionelle hjælp der vil gavne dig på langt sigt og måske på den måde komme videre. Du kan komme til at snakke med en psykolog ved at snakke med din læge. Fortæl om de tanker du her har beskrevet og så vil din læge guide dig til hvad der skal ske. Når det er er sagt er det også vigtigt at du ved at det er almindeligt at man som teenager har det på den måde og kan have dage hvor man ikke orker noget eller hvor man ikke finder mening med tingene og føler sig ensom og forladt. 

Når man starter med at acceptere tingene, er det er vigtigt at man ikke fortrænger dem. Når man fortrænger negative følelser og tanker, kan de nemt tage overhånd, ophobe sig og gøre det endnu sværere at give plads til positive oplevelser, tanker og følelser. Ud fra det du skriver får jeg et indtryk af at du måske tit sidder alene og holder dig for dig selv. Det er sundt at man sidder alene en gang imellem og prøver at give plads til sine tanker og følelser. Det er vigtigt at det ikke bliver i længere tid og i større omfang da det kan lede til ensomhed og dermed negative tanker og en følelse af håbløshed. Jeg ved ikke om du har prøvet at skrive dagbog før eller skriver dagbog lige pt, men hvis ikke så kan det være en glimrende måde at få sat ord på sine tanker og den følelse du beskriver som ikke har rod i en bestemt hændelse eller situation. Når du skriver dagbog kan du også gøre det til en daglig vane at starte med at skrive mindst 3 gode ting der er sket i løbet af dagen og/eller positive tanker/følelser du har haft. Der er ikke et krav til hvor langt det skal være, men det vigtigste er at du får sat ord på tingene og skriver det ned.  

En anden mulighed er du få et fritidsjob eller frivilligt arbejde der kan bringe dig i situationer hvor du er sammen med andre mennesker og dermed får andre ting at tænke på. Du kan også starte hvis du ikke allerede gør det på en hobby der interessere dig og/eller starte med at dyrke sport hvis du ikke allerede gør det. 

Du skriver at du har snakket med din mor om det men at hun ikke virker til at kunne forstå dig og hvorfor du har det som du har det. Har du prøvet at snakke med din far om det eller en bedsteven eller veninde? Det kunne være en god ide at du snakkede med en anden om det og ikke kun for at få hjælp, men også for din egen skyld, så du kan få afløb på dine følelser. Hvis du ikke føler at du kan snakke og ikke vil snakke med nogen andre om det ansigt til ansigt, kan du skrive et brev til din mor hvor du beskriver hvordan du har det. Ud fra dit brev til os, virker du til at være rigtig god til beskrive din situaiton og tanker. Det er et plus for det kan være at din mor får et bedre indblik i dig og hvordan du har det hvis du skriver et brev til hende.

Hvis du ikke vil snakke om det med nogen du kender, kan du også snakke eller skrive med nogen ude fra og måske nogle ligesindede der har det eller har haft det som dig. Du kan snakke, skrive og møde andre unge på din alder og deltage i sociale arrangementer og lære andre unge at kende hos Ensom Ung. Du kan finde dem her
Du kan også snakke med en voksen i Ung På Linje på telefon 70 12 10 00. Du kan læse mere om Ung På Linje lige her.

Jeg håber du kan bruge dette svar til noget og jeg håber du får løst det hele og når frem til noget. 

De kærligste hilsner 
Lima 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program