forlsket i en dreng
forlsket i en dreng
Hej... Jeg er rigtig forelsket i en dreng som jeg ikke sådan rigtigt kender men han er bare så sød og lækker. det skal lige siges at jeg er 13 og han er 16, men jeg kan rigtig godt lide den her dreng men ved bare ikke om han kan lide mig og ved ikke hvordan jeg skal fortælle ham at jeg godt kan lide ham når vi kun har skrevet og aldrig snakket sammen
Hej med dig
Tak for dit brev – det er skønt at være forelsket, men det kan også være rigtig hårdt, når man ikke ved om det er gengældt.
Jeg tænker at du er i tvivl om hvad du skal sige, fordi du måske ikke rigtig ved hvordan det ville være, hvordan han ville reagere og hvad du ville føle, når du faktisk rigtig lærer ham at kende. Er det mon rigtig?
Jeg synes du skal fortælle ham at du synes han er sød, og at du gerne vil lære ham bedre at kende. Så har du ikke sagt for meget, og du ved jo heller ikke om du vil være forelsket i ham, når du lærer ham rigtigt at kende.. Jeg synes du skal spørge ham om I ikke skal finde en dag I kan hænge lidt ud sammen og lære hinanden ordentligt at kende.
Føler du stadig det samme når I ses, så synes jeg at du skal fortælle ham hvad du føler og spørge ham hvad han føler.
Jeg håber du kan bruge mine råd, og ellers er du velkommen på chatten en dag.
De bedste hilsner fra Heidi