Min Lillebror døde D. 22/8 2010 !

brevkassespørgsmål

Min Lillebror døde D. 22/8 2010 !

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

Hej Cybderhus :( Jeg skriver her ind til jer da jeg mistede min lillebror i et trafik uheld på motorvejen. Vi sidder og leger skydekrig omme på bagsædet med sølvpapirs kugler og så vender min mor sig om for at se hvad i lave da hun retter sit hoved mod den rigtige retning igen lyder der et stort brag min lillebror bliver hentet først af en ambulance eller vist nok på samme tid med mig ? Så skilles mig og min lillebror der ! Jeg så ham ikke igen før hanvar død ? Jeg føler nu det er min skyld at han døde fordi det var mig der startede den skydekrig, Og jeg føler stor skyld føgelser over for mig selv nu. Jeg har det som om jeg har mistet alt ! Han var verdens bedste lillebror men da jeg fi af vide at han var kommet ind pga. han var blevet klemt så meget i bilen Blev jeg så ked af det og nu har jeg det som om han spørger på min værelse ? Det er måske lidt barnligt som 12'Årig at man tror ens døde Lillebro spøger på værelset men jeg er virkelig ked af det over det og ved ikke hvad jeg skal gøre nu ? Derfor spørger jeg Cybderhus til råd Mange knus Linnea V. Håber i kan hjælpe (hurtigt)

Svar: 

Kære Linnea.

Det gør mig utrolig ondt, at du har mistet din lillebror. Det er en meget voldsom oplevelse, som barn, at miste en man elsker og har kær. Specielt, når du selv har været tilstede i bilen på ulykkestidspunktet. Det er ikke barnligt at føle han er på dit værelse, fordi den følelse kan man godt få når man savner nogen rigtig meget.

og du skal vide, at du har ingen skyld i ulykken. Det er et samspil af ulykkelige omstædigheder der gør, at det skete. Da min lillebror døde i en bilulykke - havde jeg lige talt med ham 20 minutter før - i mobiltelefon. Jeg tænkte tit på, efter ulykken, at hvis jeg bare havde ringet til ham igen - og bedt ham køre ind til siden - så var det ikke sket og så var han ikke død.

Men jeg fandt også ud af, at jeg ikke bestemmer over liv og død. At min opringning ikke havde gjort nogen forskel. Men det er svært og jeg følte mig også skyldig lang tid efter. Men vi er ikke altid herre over de ting der sker her i livet. Heller ikke dig. Du er 12 år gammel og har hele livet foran dig - du må nu vise din bror, at du kan komme videre.... at du har overskud til, at tænke på ham uden tårer men med et stort smil. For han var din bror og du elskede ham. Du elsker ham stadigvæk. Måske det er derfor du føler, at du kan mærke ham på dit værelse, at I ikke fik sagt farvel til hinanden.

Jeg fik heller ikke sagt farvel til min lillebror... men jeg skrev et langt brev, som jeg "gravede" ned på hans gravsted... Jeg har ikke fortalt det til nogen, men det gjorde, at jeg følte en form for fred, at jeg nu havde fået sagt mit eget farvel til ham. Måske du også kunne gøre dette. Skrive til ham - evt. læse det op for ham på gravstedet.... og så grave det ned under stenen.

Jeg synes det er meget vigtigt at du får hjælp af en voksen, fordi det er vigtigt at du får snakket om alle de følelser og sorg du går rundt med inden. Derfor synes jeg du skal vise din mor og far det her du har skrevet til mig, fordi så tror jeg nemlig at det er lidt nemmere at snakke om bagefter.

Du kan også logge på chatten her i Cyberhus og chatte anonymt med en voksen. Den har åben mandag til torsdag kl. 14-19.

Du kan evt. gå ind på hjemmesiden www.soeskendekram.dk som er for søskende der har mistet søskende. Søskendekram har mange som dig, der føler skyld og er meget kede af det. Hvilket kun er meget naturligt, når vi mister en søskende som vi elsker.

Æret være din brors minde.

Du er en stærk pige, når du kan skrive og beskrive det der er sket for dig.

Kærlig hilsen fra en pige - der også har mistet sin bror
/Charlotte Drue

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program