skriv nu

brevkassespørgsmål

skriv nu

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 2 måneder siden

hej brevkasse. jeg har mødt en fyr på festival som ikke svare på mine beskeder. jeg var dernede med min ven som er en pige. vi sad på en bro og lige pludslig kom ham jeg godt kunne lide forbi med sine to venner jeg så at de havde en fodbold med så jeg skyndte mig at spørge om de skulle spille fodbold og det skulle de. så jeg spurgte om mig og min ven ikke måtte komme med, det måtte vi så godt. da vi kom hen på fodboldbanen var der ikke andre også er det ikke sjovt at spille så ham jeg kunne lide spurgte om ikke vi ville have en sodavand nede på stranden vi sagde ja og gik med ned på stranden. da vi sad dernede kom vi lidt ind på hemmeligeheder. så fik vi deres telfon nummer. det skal lige siges at mig og min ven skulle være der i en uge og at vi sov i telt og at drengene sov i båd. så næste dag skrev drengen at vi mødtes nede på marken klokken ti. så kl. ti gik vi der ned og fandt dem. så da kl var tolv gik mig og min ven tilbage til vores telt. så næste dag skrev vi med dem og vi kom ind på at vi skulle være ferie kærester så det blev mig og ham jeg kunne lide og min ven blev feriekæreste med ham jeg kunne lides ven. så skete der noget så vi slog op. da jeg så kom hjem fra festivalen skrev jeg til ham og vi skrev søde og skat og smukke sammen men når jeg skriver nu svare han ikke og jeg er totalt forelsket i ham og vi ses først om et år og han bor i odder eller odense. hvad skal jeg gøre jeg savner ham mega meget.

Svar: 

Hej med dig

Det lyder som en rigtig dejlig ferie, du har været på, hvor du har mødt en sød dreng, som du blev kæreste med. Men nu i har slået op, og jeg kan godt høre at du nu savner du ham.

Jeg kan godt forstå at du bliver lidt ked af det, når han ikke længere svarer på dine sms beskeder, og at du savner ham lidt efter ferien. Når man er på ferie, så kan det ske det at man møder en dejlig pige eller dreng, som man godt kan blive lidt vild med. Måske bliver man også lidt kærester på ferien. Forskellen på at finde en kæreste derhjemme og finde en kæreste mens man er på ferie er, at man ofte ikke fortsætter med at være kærester, når ferien slutter. Det kan der være flere grunde til, men tit er det fordi at man bor langt fra hinanden, så det kan være svært at komme til at ses igen.

Jeg tror, at det du har oplevet er en skøn ferieflirt med en sød dreng - sådan en flirt der bare gør en god ferie endnu bedre. Når man er på ferie er alt jo hyggeligt og sjovt, og det kan faktisk være med til at forstærke en ferieforelskelse. Hvis i mødtes hjemme hos en af jer, er det slet ikke sikkert i ville være ligeså vilde med hinanden som i var på ferien. At din feriekæreste nu er holdt op med at skrive, tror jeg du skal opfatte, som at han ikke længere synes i skal være kærester. Det kan godt være lidt hårdt, når nu du så godt kan lide ham, men jeg synes at du skal tænke tilbage på ferien som en god tid, hvor du mødte en dejlig dreng, men at det nu er hverdag, og at det vil være meget lettere at finde en sød dreng, der bor tættere på dig.

Jeg synes også du skal prøve at snakke lidt med dine veninder om det, eller en voksen som du snakker godt med. Måske har de også prøvet at have en feriekæreste, så det kan være de også har et godt råd du kan bruge.

Mange hilsner

Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program