3 år gammel knude i bryst

brevkassespørgsmål

3 år gammel knude i bryst

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Hej. Jeg har haft en knude i mit højre bryst i i hvert fald tre år. Nogle gange har jeg overbevist mig selv om, at det venstre bryst er på præcis samme måde, men jeg ved, at det er en decideret knude, det højre har. Det er en knude, der ikke er øm og som kan skubbes frem og tilbage mellem fingrene. Jeg har meget lidt lyst til at få det undersøgt, men nogle gange kommer jeg i tanke om den og undrer mig over, om den forsvinder igen, når den nu har været der så længe. Og tilmed hvorfor den er der. Hilsen Vægten

Svar: 

Kære Vægt,

Jeg kan sagtens forstå at sådan en knude giver anledning til tanker og bekymringer hos dig.

Mange kvinder mellem 16 og 45 år har nogle helt ufarlige fedtknuder, som kaldes fibroadenomer. Det skyldes blandt andet de kvindelige kønshormoner, men muligvis også andre ting.

Det er nogle runde, faste og forskydelige knuder og derfor passer det meget godt til din beskrivelse. Man kan have en enkelt i det ene bryst og man kan have flere knuder. Nogle går væk indenfor nogle år, men andre kan forblive i brystet i længere tid. De opstår i kirtlerne og vokser derfra. Typisk er de mellem 1 og 3 centimeter, men kan blive over 5 centimeter i diameter. De opstår i tilfældige i kirtler, hvor der er øget vækst, og kommer derfor helt asymmetrisk og du kan derfor ikke finde samme knude i begge bryster.

Så længe den kan skubbes frem og tilbage så kan du være helt tryg. Derudover kan det være en god ide at undersøge dit bryst jævnligt, så du kan følge med i udviklingen af eventuelle knuder i brystet. Husk at knuderne og vævet i brystet ændrer sig i løbet af din cyklus og du skal derfor undersøge brystet på samme tidspunkt i hver cyklus. En selv-undersøgelse kan forhåbentlig gøre dig mere tryg, men også få dig til at kende dit bryst bedre og derved bedre opdage eventuelle forandringer.

Håber det kunne give svare på dine spørgsmål.

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program