Hej med dig!

Det er ikke for sent - du kan godt få et normalt forhold til mad, selvom du fortæller, at du lige nu spiser på en dårlig måde.

Når jeg læser indledningen på dit brev, lyder det til at det er det du gerne vil, altså have et normalt forhold til mad? Men senere afslutter du brevet med at sige, at du gerne vil have råd til, hvordan du kan holde fast i ikke at spise noget. Det ikke at spise noget, er for mig at se, ikke et normalt forhold til mad, derfor bliver jeg i tvivl om, hvad det egentlig er du gerne vil og som jeg læser dit brev er du måske også selv lidt i tvivl?

Derfor vi jeg prøve at svare dig på begge dele.

1) Jeg har ingen gode råd til, hvordan du kan holde fast i ikke at spise noget. Det har jeg ikke, fordi jeg synes det ikke at spise, er en rigtig dårlig idé. Vi mennesker kan ikke leve uden mad, hvis vi helt holder op med at spise, ender det med at vi dør - derfor synes jeg det er en dårlig idé ikke at spise.

2) Udfra det du fortæller, så tror jeg, at du har helt ret i at du spiser på en dårlig måde, når du enten sulter dig, spiser for meget, eller kaster din mad op.

Hvis du gerne vil have et normalt forhold til mad, tror jeg det er en idé at du prøver at mærke efter indeni dig selv. Hvordan kan det feks være, at det gø dig glad ikke at spise noget, når du samtidig godt ved, at det er dumt og usundt?? Hvordan kan det være, at det føles umuligt for dig, at få et normalt forhold til mad - hvordan kan det være, at det på en måde er nemmere for dig, at spise på en dårlig måde?

Jeg tror det er vigtigt at du overvejer disse ting, fordi der måske er en grund til, at du har det som du har det.

Du skriver på et tidspunkt 'jeg kunne skrive en hel roman om det her, og om hvordan jeg har det... men det orker jeg ikke rigtig, og jeg synes det er svært at beskrive. der er ligsom bare så meget, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte. men jeg føler lidt selv, at det her først stopper når jeg har tabt mig, når jeg har tabt mig rigtig meget.

Når jeg læser det, bliver jeg rigtig nysgerrig på, hvordan det egentlig er du har det og hvodan det kan være, du tror det ændrer sig, hvis du taber dig?

Jeg tror det er vigtigt at du prøver at beskrive hvordan du har det, selvom det er svært. Hvis du ikke har lyst til at beskrive det for andre, kan du starte med at prøve, at beskrive det for dig selv. Hvad er det der fylder så meget indeni dig? Når jeg tror det er vigtigt at du får sat ord på, hvordan du har det indeni, er det fordi jeg oplever, at mange piger, der spiser på en dårlig måde, på en eller anden måde, har det svært. Nogle har måske oplevet noget ubehageligt, andre har måske svært ved helt at mærke hvem de er indeni, eller de har måske en følelse af kaos indeni. Der kan være rigtig mange grunde til,  at man spiser på en dårlig måde, men fælles for dem er, at det ikke rigtig gør en forskel for, hvordan man har det indeni. Jeg tror altså ikke nødvendigvis du får det anderledes, ved at tabe dig...

Det jeg tror kan hjælpe dig, til at spise normalt igen, er at mærke efter, hvordan du har det indeni, har du tillid til dig selv? føler du dig god nok som du er? osv, hvis der dukker noget op, hvor du kan mærke at du ikke har det helt som du gerne vil have det, så tror jeg du skal gribe fat der, og finde ud af hvordan det kan være du har det sådan og hvad du kan gøre for at få det bedre - jeg er nemlig sikker på, at der er andre måder for dig at få det bedre på, end ved at sulte dig.

Selvom du ikke har lyst til at høre det, så siger jeg det alligevel, jeg tror en af de måder du kan få det bedre på og dermed få et normalt forhold til mad på, er ved at tale med nogen om hvordan du har det. Ikke nødvendigvis om hvad du spiser og ikke spiser og hvad du kaster op igen, men om hvordan du har det med dig selv - for måske er der en sammenhæng mellem hvordan du har det indeni og dit dårlige forhold til mad.

Hvis du har lyst til at prøve, at fortælle lidt om hvordan du har det, selvom det er svært at beskrive, er du velkommen til at skrive igen. Du kan også besøge chatrådgivingen, så kan du måske, sammen med en voksen rådgiver, finde ud af hvor du skal starte og hvad det er, der er så svært at beskrive. Selvom du har kastet op siden 8. klasse, så er det ikke for sent for dig, at få et normalt forhold til mad, men for at det skal lykkes tror jeg du skal have mod på og turde tale om, hvordan du har det.

De bedste hilsner

Camilla