before its to late

brevkassespørgsmål

before its to late

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 3 uger siden

For det første vil jeg gerne give jer en stor ros for jeres brevkasse - det ser ud som om i hjælper rigtig mange, og ligger et stort arbejde i det .. så tak til jer. :) nu til mit 'problem'. Jeg har gjort noget, jeg godt ved er meget dumt, og usundt, i en længere periode. - Jeg har blandt andet kastet min mad op ... jeg tror det startede i slutningen af 8 klasse og nu går jeg i 10. jeg tænker selv meget blandet omkring det, at jeg gør det. For nogle gange tænker jeg det er mega dumt, og derfor forsøger jeg at stoppe, og spise normalt ... hvor det bare ender med at jeg sulter mig, eller spiser alt for meget, uden at kaste det op. Det er som om, der bare ikke er muligt for mig at spise 'normalt', men at jeg hele tiden skal gøre det på en dårlig måde... altså endten for meget, sulter mig, eller kaster det hele op. Af og til (jeg ved godt jeg ikke burde tænke sådan) men så ønsker jeg at jeg havde en spiseforstyrrelse... for så behøvede jeg ikke tænke ligeså meget på mad og min vægt som jeg gør nu, så kunne jeg bare lade vær med at spise, og blive tynd. men det er som om det er svært for mig, og at jeg kun kan sulte mig i ca. fire dage (hvilket giver mig en fantastisk følelse i de fire dage, selvom det er hårdt) derefter spiser jeg så en masse, og endten kaster det op, eller tuder flere timer efter jeg har gjort det, fordi jeg bare hader mig selv inderligt, og ikke kan forstå jeg har spist ... igen .... ja, sådan har det vidst været i 2 et halvt år efterhåden. jeg kunne skrive en hel roman om det her, og om hvordan jeg har det ... men det orker jeg ikke rigtig, og jeg synes det er svært at beskrive. der er ligesom bare så meget, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal start e. men jeg føler lidt selv at det her først stopper når jeg har tabt mig, når jeg har tabt mig rigtig meget. problemet er bare at jeg ikke taber mig på denne her måde, min vægt svinger bare helt enormt, og jeg ved ikke hvordan jeg for alvor bare skal få mig selv til at stoppe med at spise, og HOLDE det ... uden at få de der 'anfald' hvor jeg slet ikke tænker, men bare spiser alt muligt shit. det jeg så sindsyg træt af, og kan slet ikke beksrive hvor svagt jeg synes det er af mig!!!!!! for jeg ELSKER når jeg ikke spiser noget, jeg synes det er en fantastisk følelse når jeg kan mærke at det gør ondt i min mave, fordi jeg ikke har spist men ja ... jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det her, jeg ved bare jeg er enormt træt af det. Jeg føler dog ikke at jeg på nogen måde har en spiseforstyrrelse, men derimod bare er virkelig dårlig til at tabe mig. men jeg håber alligevel ikke dit råd er at jeg skal snakke med nogen om det her, for det kan jeg ikke, og det har jeg ikke lysten til. jeg har lysten til at tabe mig, MEGET. :) så jeg tror det jeg endeligt vil have dig til at svare på, er hvordan jeg virkelig kan holde fast i det der gør mig glad, nemlig ikke at spise noget. håber du kan hjælpe mig, det har jeg efterhåden virkelig brug for! knus. (håber ikke det blev for rodet)

Svar: 

Hej med dig!

Det er ikke for sent - du kan godt få et normalt forhold til mad, selvom du fortæller, at du lige nu spiser på en dårlig måde.

Når jeg læser indledningen på dit brev, lyder det til at det er det du gerne vil, altså have et normalt forhold til mad? Men senere afslutter du brevet med at sige, at du gerne vil have råd til, hvordan du kan holde fast i ikke at spise noget. Det ikke at spise noget, er for mig at se, ikke et normalt forhold til mad, derfor bliver jeg i tvivl om, hvad det egentlig er du gerne vil og som jeg læser dit brev er du måske også selv lidt i tvivl?

Derfor vi jeg prøve at svare dig på begge dele.

1) Jeg har ingen gode råd til, hvordan du kan holde fast i ikke at spise noget. Det har jeg ikke, fordi jeg synes det ikke at spise, er en rigtig dårlig idé. Vi mennesker kan ikke leve uden mad, hvis vi helt holder op med at spise, ender det med at vi dør - derfor synes jeg det er en dårlig idé ikke at spise.

2) Udfra det du fortæller, så tror jeg, at du har helt ret i at du spiser på en dårlig måde, når du enten sulter dig, spiser for meget, eller kaster din mad op.

Hvis du gerne vil have et normalt forhold til mad, tror jeg det er en idé at du prøver at mærke efter indeni dig selv. Hvordan kan det feks være, at det gø dig glad ikke at spise noget, når du samtidig godt ved, at det er dumt og usundt?? Hvordan kan det være, at det føles umuligt for dig, at få et normalt forhold til mad - hvordan kan det være, at det på en måde er nemmere for dig, at spise på en dårlig måde?

Jeg tror det er vigtigt at du overvejer disse ting, fordi der måske er en grund til, at du har det som du har det.

Du skriver på et tidspunkt 'jeg kunne skrive en hel roman om det her, og om hvordan jeg har det... men det orker jeg ikke rigtig, og jeg synes det er svært at beskrive. der er ligsom bare så meget, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte. men jeg føler lidt selv, at det her først stopper når jeg har tabt mig, når jeg har tabt mig rigtig meget.

Når jeg læser det, bliver jeg rigtig nysgerrig på, hvordan det egentlig er du har det og hvodan det kan være, du tror det ændrer sig, hvis du taber dig?

Jeg tror det er vigtigt at du prøver at beskrive hvordan du har det, selvom det er svært. Hvis du ikke har lyst til at beskrive det for andre, kan du starte med at prøve, at beskrive det for dig selv. Hvad er det der fylder så meget indeni dig? Når jeg tror det er vigtigt at du får sat ord på, hvordan du har det indeni, er det fordi jeg oplever, at mange piger, der spiser på en dårlig måde, på en eller anden måde, har det svært. Nogle har måske oplevet noget ubehageligt, andre har måske svært ved helt at mærke hvem de er indeni, eller de har måske en følelse af kaos indeni. Der kan være rigtig mange grunde til,  at man spiser på en dårlig måde, men fælles for dem er, at det ikke rigtig gør en forskel for, hvordan man har det indeni. Jeg tror altså ikke nødvendigvis du får det anderledes, ved at tabe dig...

Det jeg tror kan hjælpe dig, til at spise normalt igen, er at mærke efter, hvordan du har det indeni, har du tillid til dig selv? føler du dig god nok som du er? osv, hvis der dukker noget op, hvor du kan mærke at du ikke har det helt som du gerne vil have det, så tror jeg du skal gribe fat der, og finde ud af hvordan det kan være du har det sådan og hvad du kan gøre for at få det bedre - jeg er nemlig sikker på, at der er andre måder for dig at få det bedre på, end ved at sulte dig.

Selvom du ikke har lyst til at høre det, så siger jeg det alligevel, jeg tror en af de måder du kan få det bedre på og dermed få et normalt forhold til mad på, er ved at tale med nogen om hvordan du har det. Ikke nødvendigvis om hvad du spiser og ikke spiser og hvad du kaster op igen, men om hvordan du har det med dig selv - for måske er der en sammenhæng mellem hvordan du har det indeni og dit dårlige forhold til mad.

Hvis du har lyst til at prøve, at fortælle lidt om hvordan du har det, selvom det er svært at beskrive, er du velkommen til at skrive igen. Du kan også besøge chatrådgivingen, så kan du måske, sammen med en voksen rådgiver, finde ud af hvor du skal starte og hvad det er, der er så svært at beskrive. Selvom du har kastet op siden 8. klasse, så er det ikke for sent for dig, at få et normalt forhold til mad, men for at det skal lykkes tror jeg du skal have mod på og turde tale om, hvordan du har det.

De bedste hilsner

Camilla

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program