Hej med dig..

Jeg tror det er realistisk, at du starter på UNI efter sommeren.:) Og det tror jeg, fordi du er nået langt med dine tanker og følelser omkring din spiseforstyrrelse.

Lige nu oplever du, at det er rigtig svært og at din spiseforstyrrelse styrer dit liv og former din hverdag. Det er faktisk så svært lige nu, at du føler det hele ramler inden i. Derfor er det også så stærkt at du skriver herind og på den måde rækker ud efter hjælp.

Nu skrev jeg før, at jeg synes du er nået langt og det kan måske virke lidt underligt og ikke rigtig give mening, når du nu oplever det hele ramler inden i. Så jeg må vist lige forklarer mig selv.

Du skriver den her sætning: "Jeg vil ikke leve i spiseforstyrrelsernes onde cirkel, men det er som om jeg ikke rigtig tør give slip, selvom det er det jeg ønsker"

Den sætning kan du kun skrive, hvis du er noget langt, fordi den fortæller at du har lyst til livet og lyst til at slippe ud af den spiseforstyrrelse som du synes bestemmer alt for meget. Det er super flot.

Du har oplevet en god periode på et halvt år, men nu synes du ikke, at du kan holde fast. Det kan være rigtig svært at holde fast og du skriver at det har fyldt meget siden du var 12 år. Det er lang tid og derfor ligger der nogle mønstre og nogle vaner inden i dig som er meget stærke. Det tager tid at ændre på sådan nogle ting og det er helt naturligt at du kan falde tilbage til dem i perioder.

Nu har du brug for et skub videre og det vil jeg gerne prøve at give dig. Der er to ting jeg gerne vil fortælle dig og som jeg håber kan hjælpe dig på vej:

1. Du snakker om at du skammer dig, gemmer på det inden i og har en glad facade. Vi prøver lige et tankeeksperiment.:) Glem din spiseforstyrrelse et øjeblik og tænk bare på livet generelt.

Livet går op og ned, sommetider flyver vi afsted og ting lykkes, sommetider møder vi modstand og vi kan blive ked af det, sure og såret. der kan være perioder hvor vi føler sig mindre værd og det gør ondt i maven. Sådan er livet.

Når man flyver af sted, ja så er det jo bare dejligt. Ligesom du oplevede det halve år. Men når det er svært, så er der specielt to ting vi skal øve os i. Det første er at acceptere at vi ikke er perfekte og at vi alle sammen kan have det svært sommetider. Og det næste er at bruge de mennesker som holder af os og som gerne vil støtte os i den periode.

Det er lidt ligesom en bil (ja jeg ved det godt... underligt eksempel :)), men bilen kan vi godt gå og passe på og polerer lidt på engang i mellem, så den ser fin ud umiddelbart. Men når den begynder at spytte sort røg ud fra steder hvor den ikke skal, så må vi til mekanikeren. Sådan er det også med os mennesker..når det begynder at ryge lidt i maskinrummet, så skal vi snakke med andre mennesker og lade dem bekymrer sig om os og støtte os.

Hvis vi ikke gør det, så bliver det sværere og sværere inden i og til sidst bliver det helt uoverskueligt og meget svært. Det samme sker med bilen, den slides ned og til sidst kan ikke engang humpe ud af garagen.

Så glem at det her handler om en spiseforstyrrelse et øjeblik og øv dig i at være ærlig over for de mennesker der er omkring dig. Når du giver slip og viser hvordan du har det, tror jeg du vil opleve en lettelse.

Du har ingen ting at skamme dig over og vejen til at din spiseforstyrrelse ikke skal bestemme så meget er, at du øver dig i at åbne mere op. Jeg tror dine forældre bliver glade for, at du stoler nok på dem til at være ærlig og ved du hvad...de må gerne blive kede af det og blive bekymret for dig, det gør vi over for dem vi elsker og det er derfor vi så hjælper..

Ud fra det du skriver, så fornemmer jeg at du er godt på vej og har viljen og modet til at arbejde med det her. Og jeg tror du hele sommeren skal øve dig at være ærlig over for andre mennesker.

Du er startet her og det er bare super. Du kan øve dig i vores chat også, men vigtigst af alt er dine forældre og de mennesker du holder af i din dagligdag.

Det er helt okay at du synes det er svært og at du ikke er på den anden side af din spiseforstyrrelse endnu. Det er okay at det ramler inden i og det er okay, at have brug for andre..

Jeg ønsker dig alt det bedste i sommerferien og håber jeg kunne være med til at skubbe dig lidt videre..

Venlig hilsen

Erroll