er muligheden for graviditet der?? hjælp hurtigt

brevkassespørgsmål

er muligheden for graviditet der?? hjælp hurtigt

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 12 år 9 måneder siden

hej brekasse. Jeg skrev herind for nogle uger siden, hvor jeg havde kastet op efter at jeg tog min ppille og var nervøs for om jeg havde kastet den op.... Min mens efterfølgende forløb sådan her, første dag, svag pletblødning, anden dag næsten normarl mens, tredje dag pletblødning. For første gang kunne vi dyrke sex samtidig med min mens. Har aldrig kunne lade sig gøre pga. det er så slemt. Nu er jeg igen ved at nærme mig sidste pille dag, men i de sidste to dage, fredag og lørdag har jeg haft svagt rødt udflåd, og idag søndag lidt brunligt, og har ømme tunge bryster :( Hvad skal jeg gøre? har læst nogle steder på nettet at man skal holde pause med pillerne så. Skal ellers først tage den sidste mandag aften.

Svar: 

Hej med dig.

Nu er det jo lidt tid siden du skrev herind, så måske er mit svar overflødigt, men jeg prøver alligevel.

Som hovedregel er p-piller en meget meget sikker præventionsform og kun i meget sjældne tilfælde kan man blive gravid, med undtagelse af hvis man tager pillerne forkert.

Hvis du tror du er gravid er det allerbedste at tage en graviditetstest, så får man et hurtigt og brugbart svar. Jeg synes ikke du skal ophøre med p-pillerne hvis du har mistanken. P-pillerne er selvfølge ikke gode for barnet, men der er født mange børn hvor moderen har taget p-piller i starten af graviditeten fordi hun ikke vidste hun var gravid, og der er ikke fundet øget risiko for barnet. Idet du jo har blødt er sandsynligheden for graviditet ikke særlig stor, men igen, hvis du har mistanken er en graviditetstest en god idé. 

Man kan godt have blodigt udflåd og ømme bryster uden at være gravid, det kan nemlig være en bivirkning fra p-pillerne, også selvom man ikke har haft disse bivirkninger før. P-pillerne kan også give dig blødningsforstyrrelser hvorfor sit blødningsmønster måske ikke er som det plejer.

Hvis du ikke ønsker graviditet synes jeg du skal fortsætte med p-pillerne som planlagt, ligemeget om du får mistanken. Hvis du så i en cyklus ikke får menstruation, kan du tage en graviditetstest og så lade den give dig svaret på, hvad du skal gøre.

 

Jeg håber du kan bruge svaret, selvom det måske er for sent.

Hilsen Lea

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program