Hej med dig!

Det lyder ikke rart at gå alene med de tanker, du har. Først vil jeg gerne understrege, at man sagtens kan blive irriteret over folk, hvis de laver "unødvendige" bevægelser, som du skriver. Det er også helt normalt at man synes, det er ubehageligt at tænke på død, alderdom og indre organer.

Jeg tænker på, at de ting, du beskriver, er helt normale reaktioner, men jeg synes, det kunne lyde som om, du har meget at tænke på, eller måske er bange for et eller andet. Så kan kroppen og tankerne godt reagere lidt ekstra, og man kan blive ekstra angst eller nervøs for ting, som man i andre situationer måske tackler lidt nemmere.

Jeg vil foreslå dig at prøve stille og roligt at snakke med din mor om det. Jeg synes i hvert fald, det er vigtigt, at du ikke går alene med det, for hvis man ikke får snakket om den slags tanker, kan de godt vokse sig større og komme til at fylde endnu mere. Du er også meget velkommen til at skrive herind til chatten, hvis du gerne vil have vendt nogle ting.

Mange hilsner

Christine