meget genert. stort problem for mig :'(

brevkassespørgsmål

meget genert. stort problem for mig :'(

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 8 måneder siden

jeg er en 16 årig, ellers ret normal pige hvis jeg selv skulle sige det. Udover at jeg har et efterhånden ret stor problem med min generthed! jeg begynder at tro mere og mere at jeg fejer et eller andet psykisk.. lige siden jeg kan huske tilbage fra de helt små klasser, har jeg aldrig ville læse op foran min klasse i skolen, og jeg har aldrig ville fremlægge. sådan har det bare altid været, tror det startede fordi jeg kom bagud i skolen, og blev dårligere end de andre. Jeg skal nu til at i 10 klasse her efter ferien, og jeg ved at jeg stadig vil have det her problem. det er så pinligt.. Hvis jeg bliver spurgt om noget i klassen af min lærer, så bliver jeg også mega flov og rød i hovedet. jeg begynder enda at ryste og svede. selvom jeg måske godt kan svaret på det min lærer spørg om så tør jeg aldrig svare. jeg siger altid det ved jeg ikke., og min lærer går videre til næste. det påvirker min skolegang rigtig meget det her, for mine mundtlige karakterer er virkelig dårlige. Er dumpet i næsten alt her i 9 klasse. og ved ikke hvad jeg skal gøre i 10 klasse.. det er nu ikke kun i skolen det her kan være et problem, jeg har rigtig svært ved at finde veninder, for jeg kan ikke være mig selv og åben mig overfor folk. det begynder jeg først med hvis jeg virkelig kender personen. de fleste piger syntes at jeg er snobbet og måske lidt sær. men det er i virkeligheden bare fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal opfører mig når jeg er sammen med en masse andre. Jeg har også en kæreste, som jeg er virkelig glad for, Men jeg er gernert overfor ham, selvom vi kommer sammen. jeg kan for eks. ikke særlig godt lide at snakke om sex med ham sådan face to face. kan sagtens over sms. men i virkeligheden har jeg svært ved at få tingene til at komme ud af min mund. jeg ville også ønske at jeg kunne fortælle ham alt det her, om hvordan jeg har det. men jeg kan ikke få mig selv til det. ikke engang til mine forældre. jeg kan ikke lide at spise foran andre, kun hvis det er min familie, og min tætte veninde. jeg tænker alt for meget over hvad andre tænker og syntes om mig. og jeg har svært ved at accepterer at jeg ikke kan gøre alting perfekt. jeg kan ikke lide at have idræt i skolen, for så gør man pinlige ting, hvor folk kigger på en. og sådan kunne jeg fortsætte med at fortælle om det her. Ved ikke hvordan jeg skal komme af med det her problem, det fylder utrolig meget i min hverdag. og vil rigtig gerne have det skal være anderledes nu hvor jeg skal begynde i 10 klasse. har tænkt på om jeg måske har brug for psykologhjælp.. jeg ved virkelig ik hvordan jeg skal få lavet om på det her. knus

Svar: 

Kære du!

Hvor er det godt, du skriver herind til brevkassen og fortæller om, hvordan din generethed er et rigtig træls problem for dig, som du gerne vil have hjælp til at løse.

Først vil jeg lige sige til dig, at du langt fra er den eneste, der er meget genert og oplever at det ligefrem kan være et problem i hverdagen. Jeg vil også fortælle dig, at når man som dig, virkelig gerne vil ændre på det, så er det også muligt at gøre noget ved det.

Lige umiddelbart tror jeg ikke du har en psykisk lidelse, jeg tror du kan udvikle dig meget og overvinde din generthed, ved at gøre nogle af de ting du selv foreslår. Det kan også sagtens være, det kan være fedt for dig at tale med en psykolog, men det betyder ikke nødvendigvis, at du har en psykisk lidelse.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil have, at det skal være anderledes nu, hvor du skal i 10. klasse og jeg tror på, at du kan forandre det - jeg har tænkt over nogle forskellig ting du måske kan prøve at gøre....

I første omgang tror jeg, det kan gøre en stor forskel bare at fortælle det til folk omkring dig.

Jeg synes det lyder som en rigtig god idé at tale med din kæreste om det. Hvis du fortæller ham, hvordan du har det, så vil han måske langt bedre kunne forstå dig, og hvem ved, det kan være det bliver meget nemmere for dig, at snakke med ham, hvis bare han ved, hvordan du har det.

Jeg tænker at det samme gælder for dine venner, veninder og dine forældre. Jeg tror det vil være en rigtig god idé, hvis du fortæller dine venner og veninder, at du er meget genert og faktisk synes det er lidt et problem. Jeg tror de fleste vil kunne forstå dit problem og måske vil det ændre deres syn på dig, fra at tænke at du er snobbet og sær, til at vide at du faktisk bare er ret genert og det vil måske gøre, at det bliver nemmere for jer, at lære hinanden at kende. Du kan måske starte med at fortælle det til de venner og veninder du føler dig tæt med. Næste gang du møder nogle mennesker du gerne vil være venner med, kan du måske allerede til at starte med fortælle dem, at du er lidt genert?

Jeg tænker også, om det kan være en god idé at tale med din lærer om det? Jeg synes nemlig det er rigtig ærgerligt at du dumper i næsten alle mundtlige fag, bare fordi du er genert. Din lærer kan desværre ikke vide, at du faktisk kender svaret, hvis du ikke tør sige det. Derfor er det måske en god idé at fortælle din lærer at du simpelthen bare ikke tør svare, fordi du er genert? På den måde kan I måske finde en måde, hvor du kan få vist din lærer alle de ting du faktisk ved?

Jeg tror altså det er en god idé, at du fortæller både din kæreste, dine forældre, venner, veninder og din lærer at du er genert. Du behøver selvfølgelig ikke fortælle det til dem alle på én gang, men du kan måske starte med at fortælle det til dem, du føler dig mest tryg ved? En måde du kan fortælle dem det på, er ved at vise dem det brev du har skrevet her. For her beskriver du fantastisk godt, hvordan du har det, hvilke problemer det giver for dig, at være så genert og at du rigtig gerne vil arbejde på, at få det anderledes.

Du nævner at du selv har tænkt på, om du måske har brug for psykologhjælp. Det kan jeg ikke vurdere, men jeg tænker, at der måske er en grund til, at du er så genert og at en psykolog måske vil kunne hjælpe dig med, at finde ud af, hvordan det kan være du er så generet og efterfølgende arbejde med at ændre det. Derfor synes jeg det lyder som en rigtig god idé. Det koster penge at se en psykolog, med mindre man kan få en henvisning fra lægen. Det er jeg ikke sikker på, at du vil kunne. Derfor tænker jeg igen, at det kan være en idé at tale med dine forældre om det, så kan I sammen snakke om, om det er en god idé for dig, at tale med en psykolog og om I har penge til det. Hvis I har en skolepsykolog på din skole, kan du også starte med at tale med hende om det - det er ganske gratis.

Jeg håber du kan finde mod til at gøre nogle af de ting du allerede selv har tænkt på for at overvinde din generthed, for selvfølgelig skal du ikke blive ved med at leve som du gør nu, jeg kan sagtens forstå at du gerne vil have at det skal være anderledes og det lyder også til, at du er indstillet på, at gøre noget for at forandre det - derfor tror jeg på, at det nok skal lykkes for dig :)

Du er altid velkomme til at skrive igen, hvis du får lyst til at vende tankerne med os herinde.

De bedste sommerhilsner

Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program