Dernede

brevkassespørgsmål

Dernede

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Kære Klar, parat, teenageliv, Jeg var ikke sikker på om den her passede til jer eller ''sundhed og sygdom'' men jeg prøver lige jer først. Jeg er for nyligt begyndt at barbere mig helt glat dernede men der er noget der har undret mig. Da jeg gjorde det for første gang for et par dage siden blev jeg ret forvirret fordi det var som om der var nogle ''stumper'' eller hvad man nu kalder det, det lignede ihvertfald at det var godt igang med at gro ud og de små stumper er ret synlige. Men det er kun sådan lige der hvor ens tissekone eller hvad man nu vælger at kalde det er mest synlig. Længere nede så er der helt glat og man kan ikke se at hårene er på vej ud. Jeg tænkte at det nok bare var fordi jeg manglede at skifte min skrabers hoved ud så næste dag gik jeg i matas og købte et par nye hoveder til min skraber. Da jeg så gik i bad om aftnen tænkte jeg det var en god idé og se om det så virkede nu. Hårene længere ned forsvandt med et par strøg, men stadig de hår der er ved den mere ''synlige'' del af ens tissekone havde stadig de der stumper. Nu spørger jeg så jer, har i nogle råd til hvordan jeg kan få dem væk? Jeg har aldrig været en fan af voksning siden jeg i syvende prøvede det på benene og det var nok smerte for mig! Jeg kommer fra en meget ''sundheds'' familie, som går meget op i økologi og ingen usunde ting til kroppen så det der hårfjernings creme man kan smøre på og så ''dør'' hårene eller falder af er nok ikke noget min mor ville blive super glad for. Jeg håber i har nogle ideer eller ved hvorfor det er sådan at jeg ikke kan blive ''glat'' dernede. Mange tak! P.S. Det er en fantastisk brevkasse! I har hjulpet mig utallige gange!

Svar: 

 

Kære du.

Hvor er det dejligt at høre at du er glad for vores brevkasse og at du kan bruge vores svar til noget.

Når du skriver at du synes der nogle ”stumper”, så tænker jeg at det er hårstubbe du mener. Hvis du synes der er hårstubbe, så kan det være fordi du ikke har fået hårene barberet helt ned.

Det er godt tænkt at købe et nyt barberblad til din skraber. Det er nemlig vigtigt at det et skarpt blad, ellers river du i din hud og det kan være med til at du får røde knopper.

Det er svært at sige, hvad der præcist gør at det er sværere for dig at få hårene helt af foroven. Måske ved du det godt, men husk altid er barbere dig med hårene og først til slut kan du barbere den anden vej. Hvis du har svært ved at få hårene helt væk, kan det også være en fordel at trække lidt op i huden, så du har en stram overflade at barbere på. Måske kan det hjælpe dig til at få hårene helt væk. Kønshårene bliver også mere stive end resten af hårene på kroppen, derfor mærker du det måske også hurtigere, når de bare vokser lidt ud. Det kan også være at hårene foroven er blevet mere stive, fordi de er blevet barberet flest gange. Hårene forneden er måske stadig bløde og derfor føles de nemmere at barbere væk.

Jeg vil heller ikke råde dig til at bruge hårfjerningscreme. Det er fyldt med kemiske stoffer, så man skal i hvert fald være sikker på at man gerne må bruge det til skridtet, hvis man giver sig i kast med det.

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du altid velkommen til at skrive igen.

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program