Behøver svar HURTIGST MULIGT!!!

brevkassespørgsmål

Behøver svar HURTIGST MULIGT!!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Hejsa brevkasse. Har haft skrevet indlæg vdr. hjælp hurtigt - fortrydelsespille osv. Har været ved lægen - fået lavet test for blærebetændelse og graviditet...... Begge negative. Men kan man regne med den GT når det kun er ca. 12 dage siden jeg glemte pillen? så har jeg jo ikke holdt pause endu. Har kvalme, er mega træt, ømme bryster, tisser SÅ mange gange og humørsvingninger. det er først noget jeg har tænkt over kunne skyldtes G, da jeg læste om det i forgårs.....da jeg troede det var noget sygdom jeg ahvde :/ håber I kan svare mig, havde jo glemt den første pille, taget fortrydpille to dage efter, og så glemt en mere i uge 1 2 dage efter fortryd. Mig og kærsten beskyttede os ikke, og ja glemte jo to i uge 1 og en i uge 2 :/ plejer ellers ikke at glemme dem :( men har været lidt nede med humøret for tiden og haft det lidt dårligt.....Den sidste glemte pille i uge 1 og den i uge 2 glemte jeg at tage og tog derfor kun den pille jeg skuleltage den dag - sker der noget ved det? Håber I svare hurtigst muligt, skal holde pillepause fra tirsdag næste uge.

Svar: 

Hej.

Jeg har ikke set dit tidligere spørgsmål, så jeg svarer ud fra det du har skrevet i det sidste spørgsmål.

Der kan stort set altid "ske noget" ved at glemme sin p-pille. At bruge p-piller giver kun den ønskede sikkerhed mod graviditet hvis man tager dem rigtigt. Afhængigt af hvornår man glemmer en pille er der større eller mindre risiko for graviditet. Man kan se i indlægsedlen i p-pille-pakken, der står hvad man skal gøre hvis man glemmer en p-pille i de forskellige uger.

Risikoen for at du er gravid er der. Hvis du ikke har taget en fortrydelsespille efter de sidste 2 glemte piller, og ikke har fulgt vejledningen om beskyttelse der står på indlægsedlen er der graviditetsrisiko. Jeg synes, at du hurtigst muligt skal tage en graviditetstest. Man kan købe dem rigtig mange steder. De er dog billigst i supermarkeder. En graviditetstest kan give dig svar på om du er gravid allerede 1. dag menstruationen udebliver. Hos nogen går der længere tid før den bliver positiv, hos andre bliver den det før. Hvis den er negativ og du ikke får din menstruation kan du tage en ny test dér. Jeg synes du skal holde p-pille-pause for at se om menstruationen kommer.

Hvis du har problemer med at huske at tage p-pilelrne er der andre præventionsformer der måske kunne være bedre for dig. En p-stav der skal sidde under huden på armen, eller en p-ring der er en gummiring man sætter op i skeden og som afgiver hormoner. Man skal tage p-ringen ud efter 21 dage så man kan få sin menstruation. Ved begge metoder slipper du for at skulle huske piller.

Når det så er sagt, kan man også godt få ømme bryster og humørsvingninger og være træt af andre årsager. Feks. snart menstruation, almindelige hormonsvingninger, eller netop fortrydelsespille hvor de ting du har nævnt står under "almindelige bivrikninger". Jeg synes derfor du i første omgang skal tage den med ro. Tage de sidste p-piller i pakken som man skal og se om din menstruation ikke kommer som vanligt. Hvis den ikke gør det, så tag en graviditetstest og se hvad den siger, så må du tage den derfra.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Hilsen Lea

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program