Overvægtig

brevkassespørgsmål

Overvægtig

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 3 måneder siden

Hej Cyberhus :) Jeg vil gerne tabe mig forskellige steder på min krop, men ved ikke hvilke øvelser jeg skal lave :) Jeg vil tabe mig på lårene, på siderne, på maven, lige under brysterne, på mine undersiden af mine overarme og så vil jeg også få min dobbelthage væk :) Hvilke øvelser kan jeg lave, får at tabe mig på de her steder :)? På forhånd tak :)

Svar: 

Hej med dig :-)

Skønt igen at høre fra et ungt menneske, der tager sig selv og sin sundhed alvorligt. Fortsæt endelig med det og jeg vil forsøge at svare dig så godt jeg kan.

Først vil jeg fortælle dig, at selvom man kan træne forskellige steder af sin krop, kan man ikke træne så man taber sig bestemte steder. Man kan sige, at kroppen selv bestemmer hvor den vil tabe sig.

Forslag

Hvis du er ovevægtig, kan det være en ide:

  1. At du ændrer spisevaner
  2. At du træner konditionstræning
  3. At du træner muskeltræning

For at give dig den bedste forståelse for mit svar, fortæller jeg lige kort, hvorfor det er mit forslag.

Ændre spisevaner

Har man lidt for meget fedt, forskellige steder på kroppen, er det tegn på at man bruger mindre energi og fedt end man spiser og drikker.

- Energi og fedt

Energi og fedt får kroppen fra den mad vi spiser og det vi drikker. Bruger vi ikke nok energi i vores dagligdag, sætter fedtet sig fast på og i kroppen og det energi vi har for meget, bliver lavet om til fedt, som også sætter sig fast.

Det er altid en god ide, at følge de 8 kostråd. Her er et link til en side, hvor du kan læse mere om dem.

Men de 8 kostråd er ikke nok hvis man vil tabe sig. Her er et link til en side, hvor du kan læse lidt mere om hvad man kan gøre for at tabe sig gennem sine spisevaner.

Træner

Ligemeget hvilken træning man laver (ja, ligemeget hvad man laver af aktivitet), bruger kroppen energi. At kroppen bruger energi, taber man sig ikke af. Men når kroppen har brugt den energi den lige kan få fat på, laver den fedtet vi har i vores krop om til ny energi som den bruger. Og så taber vi os.

- Konditionstræning

Konditionstræning gør, at kroppen bruger mere energi end normalt. Meningen med konditionstræningen, når vi vil tabe os er, at bruge al vores energi, så kroppen begynder at bruge vores fedt.

- Muskeltræning

Når jeg skriver muskeltræning, er det bare ganske let træning, der strammer musklerne op. At stramme musklerne op er pænt, men det gør også at kroppen bruger en masse energi til det. Og faktisk bruger kroppen også energi nogle timer efter træningen, så selvom man ikke laver noget, bruger kroppen mere energi end normalt når man træner.

Hvor og hvordan

Konditionstræningen kan du lave hvor som helst. Du kan løbe, gå, cykle, svømme, gå op og ned af trapper eller følge en zumba video. Hvad som helst, der gør dig aktiv.

Her er et link til flere forslag.

Muskeltræningen kan du også lave derhjemme, men jeg foreslår at du gør det sammen med nogen. Gerne nogen der kan fortælle dig, hvordan du gør det rigtigt, så du undgår skader og så du træner bedst hen mod dit mål. Det kan du gøre i fx et fitness center.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig videre mod dit meget fine mål.

Pøj pøj med det :-)

Claus

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program