Kære jer For et par måneder siden, opdagede jeg at min kæreste gennem et år, ser porno. Det kom som et kæmpe chok for mig, fordi jeg aldrig før har overvejet, at fyre kunne have det behov og kunne have ret til det, når de var i et fast forhold. Derfor tog jeg det også rigtig personligt og blev rigtig ked af det. Følte at det udelukkende måtte være fordi, at jeg ikke var tilstrækkelig og god nok, og mine følelser var så stærke omkring det, at jeg følte, at han ligeså godt kunne have været mig utro. Jeg tjekkede hans historik og kunne se at det var sket riiiigtig mange gange, og jeg følte mig simpelthen bare så meget holdt for nar. Han kom hjem et par timer efter, og kunne hurtigt se og mærke at der var noget helt galt. Jeg måtte derfor krybe til korset og fortælle ham hvad jeg havde fundet ud af, og grændede forklare ham hvor ked af det det havde gjort mig. Han prøvede at berolige mig og forklare mig, at det ikke havde haft noget med mig at gøre, og at det bare var noget fyre gjorde for at stresse lidt af og af kedsomhed. Vi kom så op og skændes om det, fordi jeg havde så svært ved at forstå det, men det endte så med, at han sagde han gerne ville trappe ned med henblik på at stoppe. Det blev jeg rigtig glad for, men alligevel researchede jeg lidt på det og snakkede med nogle veninder om det, og fandt ud af, at det er noget som ifølge diverse debatsider er helt normalt, og faktisk ikke har noget med kvinden at gøre. At det er mandens egen sag og at man bare skal blande sig uden om. Derfor havde jeg det jo så også lidt dårligt over at havde blandet mig i det, men alligevel havde jeg det stadig også dårligt over, at han gjorde det. En aften et par uger efter, sagde han selv helt tilfældigt, at han ikke havde gjort det siden samtalen. Jeg svarede derfor, at det var jeg rigtig glad for at høre, men at jeg jo faktisk ikke helt vidste om jeg kunne tillade mig at blande mig i det. Han sagde, at det synes han nu godt jeg kunne, det var jo også bare lidt noget pjat, som han jo ligeså godt kunne stoppe med. Det blev jeg rigtig glad for, men tænkte også at det kunne næsten være for godt til at være sandt. Jeg tjekkede derfor alligevel hans historik efter en uges tid, og der var der også gevinst. Jeg blev rigtig ked af det, og siden jeg fandt ud af det første gang, havde jeg fået en kronisk mavepine og en evindelig tankestrøm omrking hans pornoforbrug, som bare aldrig ville stoppe, og efter den opdagelse tog den følelse og de tanker til. Jeg havde brug for at snakke med ham igen, for jeg følte mig svigtet ift. hvad han havde sagt sidst, og jeg tynget af de tanker jeg gik rundt med der bare ikke ville stoppe. Det endte derfor med, at jeg konfronterede ham en gang til, og det blev han rigtig rigtig sur over. Indrømmed, at han da selvfølgelig havde sagt det der sidste gang med at han var stoppet, for at få mig til at stoppe med at tjekke ham og stoppe med at tænke over det, men sagde at han stadig ikke havde løjet der, for der havde han faktisk ikke gjort det et stykke tid, men lysten var så kommet igen. Vi skændes rigtig meget, og han forklarede at han ikke følte jeg kunne acceptere hvem han var, hvis ikke jeg kunne acceptere hans behov, og hvis ikke jeg kunne det, havde han ikke særlig meget lyst til at være sammen med mig. Det blev jeg jo selvfølgelig rigtig ked af, for jeg elsker ham overalt på jorden, og vi har det rigtig rigtig godt ud over det her. Derfor lovede jeg også, at jeg ville prøve at acceptere det. Det har jeg også prøvet, men problemet er, at det stadig, her to måneder efter første gang jeg opdagede det, ikke går særlig godt. Jeg har stadig konstant ondt i maven, værre end før, og tænker på det dag ud og dag ind. Jeg har også et stort behov for at tjekke hans historik, og gjorde det i en periode næsten hver dag, men jeg ved jo godt det er fuldstændig sindssygt og at jeg ikke får noget ud af det, andet end at blive mere ked af det, og få mere ondt i maven. Vores sexliv er helt vildt godt og vi har altid haft god sex. I starten havde min kæreste dog nogle selvværdsproblemer omkring det, og følte at han ikke var god nok og ikke kunne holde længe nok. Men det fik jeg hurtigt overbevist ham om at han var og kunne og jeg bekræfter ham derfor også ofte stadig - selvfølgelig også fordi der er grund til at bekræfte ham! Det går derfor også rigtig meget bedre, og vi har sex ofte og god sex. Det eneste problem i vores forhold er derfor det jeg går rundt med, omkring alt der her med pornoen. For det går så godt ellers. Han elsker mig, og jeg elsker ham, og vi gør rigtig mange ting for hinanden og ses rigitig til. Men det med pornoen fylder så sindssygt meget i mig, og jeg kan ikke holde det ud længere. Jeg har hele tiden ondt i maven - hele tiden. Og jeg tænker hver gang jeg ved, at han er alene, at han sikkert gør det, og jeg hader det. Derfor hader jeg også at vide, at han er alene, hvilket jo er fuldstændig åndssvagt, for selvfølgelig skal han også have lov at være det engang i mellem. Derfor er jeg også i en indre diskussion hele tiden hvor jeg kan tænke "øv, han ser sikkert porno og spiller den af lige nu" - "ja, og hvad så? hvad går der af dig, ved at han gør det?" og så forestiller jeg mig alligevel ham sidde og gøre det, og det stikker i brystet og maven igen igen igen. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan heller ikke snakke mere med ham om det, for så er jeg bange for, at han vil gå fra mig. Og jeg elsker ham så utrolig højt, og jeg ville slet ikke kunne bære, at min intolerance skulle være årsagen til et brud - for jeg tror rent faktisk jeg kunne have en fremtid med ham. Derfor håber jeg, at I måske kan skrive noget, der kan hjælpe mig af med de her tanker, den her mavepine og det behov jeg har for at tjekke ham - for jeg kan ikke holde det, eller mig selv ud længere hvis det bliver ved!