Genert

brevkassespørgsmål

Genert

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 13 år 1 måned siden

Jeg har en kæreste og søde veninder. Jeg fungere godt i mine trykke omgivelser osv. men jeg er virkelig social akavet. Jeg vil rigtig gerne lære min kærestes venner at kende, men vær gang jeg har chancen går jeg i panik og begynder at svede vildt meget. Jeg bliver vildt nervøs. Jeg har altid været genert, men nu er jeg blevet meget ældre, og det irreterre mig at jeg ikke er selvsikker nok til at føle mig tryk i andres nærvær. Håber i kan hjælpe!

Svar: 

Hej med dig

Det er rigtig godt du skriver herind, for jeg kan godt se det må være en irriterende situation for dig.

Jeg forstår udmærket godt det kan være grænseoverskridende at være sammen med fremmede mennesker. Og som du også selv er inde på, er det i de mest trygge omgivelser man føler sig mest tilpas med at være udadvendt.

Det er rigtig flot du selv erkender du er genert og du skal vide med det samme, at det er helt okay at være genert. Der er nogle mennesker som bare stormer derud af og kan være sammen med alle mulige hele tiden og så er der andre der har brug for at være helt trygge først. Og det er helt okay, på den måde er vi bare forskellige.

Men når du er genert, så er det også helt okay at du gerne vil være bedre til at være sammen med nogle mennesker i bestemte situationer og der er helt sikkert mange ting du kan gøre for at blive lidt bedre til det.

Det første er at få snakket om det med de mennesker som i forvejen er trygge ved de. Har du fortalt det til nogen, hvor I virkelig har snakket om det? Jeg vil nemlig først og fremmest råde dig til, at du fortæller det til din kæreste. jeg kan forestille mig det ville være godt for ham at vide, så han kan hjælpe dig frem i et roligt tempo. Det kan også hjælpe dig med at få et bedre overblik over situationen, og måske kunne det være sjovt at snakke om hvorfor du er genert. Nogen gange kan det være nemmere at arbejde med sig selv, når man har fundet grunden til genertheden. 

- Når du er i selskab med fremmede mennesker har du måske den tanke at de dømmer dig negativt. Prøv at lav om på den tanke. Når du er i selskab med din kærestes venner, kan du, for at undgå du tænker negativt om dig selv, prøve at have fokus på en ydre omgivelse, i stedet for dig selv. Det kan være en god øvelse for dig, når du er sammen med din kærestes venner, og fokusere på hvad de siger, i stedet for du retter det mod dig selv. Du kan hjælpe dig selv med at holde fokus ved at stille dig selv spørgsmål undervejs som, ”det var interessant det han sagde.” Det er også en god måde at udfordre dig selv på. Og måske vil du opleve efterhånden, jo mere du er i selskab med fremmede mennesker, jo mindre genert vil du være i selskabet.

- Når du går på gaden, kan du give dig selv den udfordring, at skabe øjenkontakt med fremmede mennesker. Øv dig i at holde øjenkontakten, og ikke ret fokus mod dig selv med negative tanker. Det kan muligvis føles ubehageligt i starten, men efterhånden jo mere du skaber øjenkontakt, jo mere afslappet vil du måske have det med at færdes blandt fremmede.

- Du behøver ikke fuldstændig at komme af med din generthed, for mange mennesker synes faktisk det er charmerende når man er lidt genert. Det er bare vigtigt du arbejder dig væk med den del, som gør det svært for dig, at være i sociale mængder, og lad din naturlige generthed blive tilbage.

- Det er vigtigt du ikke stresser, hvis genertheden ikke forsvinder med det samme, for det tager tid at overvinde!

Hvis du synes det fylder meget, og er uoverskueligt, så synes jeg du skal prøve chatten her på Cyberhus. Måske kunne det være rart at få vendt det hele med en voksen i en samtale.

Du må i hvert fald have held og lykke, og jeg håber du kan bruge rådene :)

Mange hilsner Julie

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program