Kvalme.

brevkassespørgsmål

Kvalme.

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hej. Jeg har dette problem, at når der sker noget jeg glæder mig til/er nervøs over/der sker noget nyt så får jeg en meget slem kvalme og i visse tilfælde kaster jeg op. Det er for et eksempel sket, da jeg skulle sove sammen med min kæreste første gang, da jeg skulle køre i bus med hende til KBH (fra Lolland) og mange andre gange. Det er dog ikke kun når det er noget med min kæreste, det har også været der, når jeg skulle på tur med venner eller starte til noget nyt, i visse tilfælde er det også kommet når jeg skal tage toget, også selvom det er en tur jeg har taget 1000 gange. Det har nu generet mig i meget lang tid, fra da jeg var helt lille og til nu hvor det er kommet et meget stort problem op med det, da jeg står og skal sige ja eller nej til at tage på ferie med min kæreste og hendes familie, men da jeg er så bange for at dette med kvalmen vil ske igen ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Hvad kan dette skyldes og er der noget at gøre ved det? Hilsen ...

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder ikke rart, at du får kvalme og nogen gange kaster op, når der sker noget nyt, noget du er nervøs for eller glæder dig til.

Jeg kan ikke med sikkerhed forklare dig, hvad det er, der sker med kroppen, men der er mange, som får kvalme, når der skal ske noget nyt eller spændende. Jeg tror, at det er en måde kroppen reagerer på, når man synes man er i en situation, som man ikke helt har overblikket over. Jeg tror, det kan hjælpe dig at snakke med din kæreste om de tanker, du har om at skulle med hendes familie på ferie. Jeg kan godt forstå, at du synes, at det er en stor ting, og en vanskelig beslutning. Hvis du får talt om dine tanker og bekymringer inden, kunne jeg godt forestille mig, at du ikke får så meget kvalme.

Du er også meget velkommen til at skrive ind til chatten her i cyberhus, hvis du gerne vil prøve at forklare dine tanker for en anden før du taler med din kæreste.

Jeg håber, du kan bruge mit svar!

Mange hilsner

Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program