Jeg skrev herind i december, og fik svar fra Helle. Jeg fik lige lyst til at skrive, hvordan det går efter jeg fik svar om hendes råd. Min titel hedder "Hjælp" og jeg skrev eller fik svar den 08-12-2011. Du spørger om min far og hvordan jeg mistede kontakten. Det var hans skyld - ubevidst i starten, men vi gjorde ham opmærksom på det til sidst, og han gjorde ikke noget ved det... Jeg kan desværre ikke genetablere min kontakt til ham. Da du sagde jeg skulle opsøge en psykolog, tog jeg rådet meget til mig, også fordi, jeg så det var den bedste løsning. Jeg ville først gøre det efter nytår, hvor jeg ville starte på en "frisk" med arbejdet, så jeg kunne se om det gik ned eller op ad bakken. Desværre skulle jeg have begyndt til psykolog før. Jeg kom til en "akut-læge" (det hedder noget andet, kan ikke huske ordet for det) lige før juleferien, pga. den høje depression og stresset - det er et virkelig dårlig mix. Der fandt min mor også ud af det... Jeg fik nogen piller, gik til en special psykolog, hvor man så også indså at jeg havde anoreksi. En mild én. Lige inden nytår, så man ikke så meget stress i mig mere, og man synes jeg var helet en smule. Alt gik bedre - også psykisk for mig... Indtil for en-to uge/r siden, gik jeg til psykolog én gang om ugen, og jeg skar ikke i mig selv, var ikke på piller eller noget. Så der var jeg rigtig glad! Så for de/n uge/r siden skete der noget ikke så godt med min bror, hvor vi måske skal sende ham væk og det gjorde mig meget ustabil. Jeg skar igen i mig selv, piller, spiste ikke noget, det hele om igen... Jeg sagde så noget til min mor, for jeg kunne ikke holde det ud. Vi tog til lægen og nu skal jeg til psykologen 2-3 gange om ugen, er på piller, har et madskema til min anoreksi, som bliver fuldt godt og grundigt. Jeg fører dagbog hver dag og har lettet op om mit hjerte, bla. ved at snakke med nogen om det. Jeg føler selv at det går fremad og er glad for at jeg skrev til Cyberhus og fik dit svar tilbage. For måske ville det aldrig have endt på den rigtig bane. Jeg har stadig mange ar, en kasse med min process, ALT, men når jeg bliver voksen vil jeg smile af det og være glad for det gik den vej...hvis det fortsætter. :-))) Jeg har dumme ting at kæmpe med, men jeg er stærk... Tak for svaret, Helle. I alle gør det godt ved at hjælpe!