Er det normalt? Hvorfor tænker jeg sådan?
Er det normalt? Hvorfor tænker jeg sådan?
Jeg ved ikke om jeg decideret kan kalde det selvmordstanker, men jeg ved ikke hvad jeg ellers kan kalde det. Jeg er måske lidt en pige der nemt kan blive virkelig ked af det og tit er trist og stille uden nogen grund. Jeg har på det sidste tænkt meget over, hvorfor egentlig jeg lever og hvad meningen med livet er (filosofisk, håhåh). Men altså, helt ærligt, hvorfor skal man leve? Det ender bare i et parcelhus, en mand og sikkert en skilsmisse, 2 børn og en hund, et job. Nøjagtigt som alle andre. Endnu en borger gennem systemet. Er jeg den eneste der synes at den tanke er deprimerende? Mine venner ser ikke ud til at tænke over det, så jeg er bekymret for at det bare er mig der er sær. Jeg ser heller ingen grund til at jeg skal leve. Altså, når jeg er færdig på skolen, så er der gymnasie og så måske en uddannelse igen inden man finder et job. Og det skal være så godt som muligt. Uddannelse er dyrt og der er få praktikpladser. De fleste får ikke drømmejobbet, bliver trætte af deres mænd og får aldrig opfyldt deres drømme. Jeg hader tanken om det. Det ville være nemmere at dø som ung, for så når du aldrig de store krav der bliver stillet. Jeg har faktisk seriøst overvejet om det var værd at begå selvmord efter gymnasiet. Er det selvmordstanker? Er der noget galt med mig? Tankerne gør mig kede af det, men de forsvinder ikke.
Kære dig
Jeg vil først sige velkommen til cyberhus. Hvor er det godt du vælger at skriver herind og dele alle dine store tanker.
Først vil jeg sige at hvis vores liv var forudbestemt, ja så var det da trist, men sådan er det slet ikke.
Når jeg læser dit brev, fornemmer jeg en helt fantastisk og meget tænkende pige. Det er helt ok at du tænker over livets mening, for det betyder også at du er nysgerrig og åben for de muligheder som livet kommer til at tilbyde dig, og ikke blot tager al ting for givet. Dit liv, er ikke forudbestemt, det eneste der er sikkert er at du er skabt til at leve livet. At gøre sig tanker om livets mening er helt almindeligt, og det er noget de fleste mennesker gør i løbet af deres liv, nogle gange dagligt, andre blot en enkelt gang, nogle begynder på det i en ung alder, andre først når de bliver gamle. Det er blot vigtigt at vide at det er almindelige tanker. Det er helt almindeligt at de ting man oplever påvirker en, Nogle gange bliver man glad, andre gange trist og ked af det. Nogle gange når man er ked af det, kan det være godt at snakke med andre om det, ens mor, en god veninde eller en anden man stoler på.
Tanker om livet og hvad man skal blive til og hvad meningen med det hele er, er meget store tanker og helt almindelige i din alder. Du er igang med at finde dig selv, og skabe din egen identitet, altså hvem du er er.
Jeg kan sagtens forstå dig, når du syntes at tankerne om fremtiden, kan virke skræmmende. Men den dag du blev født, var der ikke allerede skrevet, en bog om hvordan dit liv skulle blive. Den bog skriver du selv, du laver selv din fortælling i takt med at du bliver ældre og udvikler dig. Så i stedet for at bekymre din om hvad der sker om 10, 20 eller 30 år, er det vigtigt at du lever i nuet, og glæder dig over de muligheder du har.
Den eneste der kan styre dit liv, og hvad der skal ske er dig. Alle muligheder står åbne for dig, livet venter på dig. Hvad du vil uddanne dit til, hvordan du vil bo, om du vil have børn eller ej, ja det hele er dit valg.
Så grib du blot livet, og flyv.
Hilsen Isabella