hvem skal jeg vælge
hvem skal jeg vælge
hej Cyperhouse jeg har et lille problem jeg kan lide 2 piger den ene er jeg begyndt og falde for og den anden kan lide mig så jeg ved ikke hvem jeg skal vælge jeg vil jo ikke såre nogle af dem.
Hej med dig,
Tak for dit brev. Jeg synes at det er dejligt at du kan lide nogen og jeg vil prøve at give dig et godt råd, så du måske ikke kommer til at såre nogen af dem.
Den ene af pigerne er du begyndt at falde for, men du ved ikke om hun kan lide dig. Den anden kan du lide og du ved at hun kan lide dig.
Jeg vil råde dig til at følge dit hjerte - Hvem har du mest lyst til at være sammen med, hvis du skulle vælge? For mig lyder det til, at du mest har lyst til at være sammen med den første pige, som du er begyndt at falde for, men som du ikke ved om hun har nogen følelser for dig.
Jeg vil råde dig til at springe ud i det og fortælle hende at du er begyndt at falde for hende. Og så spørge hende om, hvordan hun har det med dig.
Jeg synes du skal være ærlig overfor den anden pige - Som du ved kan lide dig. Du skal fortælle hende hvordan du har det og at du er meget i tvivl om dine følelser osv. Hun bliver måske lidt ked af det, men det er altid bedre at være 100 % ærlig og det tror jeg, at hun vil sætte stor pris på.
Held og lykke med det. Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål.
Hilsner fra Lene