To-sproget

brevkassespørgsmål

To-sproget

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 12 år 9 måneder siden

Hej Cyberhus. For et par uger siden fik jeg en fantastisk lille pige, hvis navn vil være Bella. Jeg er selv to-sproget, og jeg ville spørge om jeg kan lære hende to sprog også? (Min kæreste forlod mig efter fødslen, så han kan ikke hjælpe) Sprogene er engelsk og dansk, men jeg er bange for hun bliver forvirret. Så jeg håber I kan hjælpe mig på rette vej:) Mvh Marie

Svar: 

Hej med dig

Hvor er det dejligt, at du har fået en datter. Tillykke med det :)

Du kan sagtens lære dit barn to sprog fra starten af. Ofte sker der det, at to-sprogede børn er lidt længere bagud sprogligt end andre børn til at starte med, men de indhenter det hurtigt. De finder hurtigt ud af, hvem de kan snakke det ene sprog med og hvem de kan snakke det andet sprog med. Når barnet er ved at lære at snakke, vil det sandsynligvis blande de to sprog sammen, men barnet lærer at kende forskel på de to sprog efterhånden.

Jeg tror også, det er noget, du kan snakke med sundhedsplejersken om, når hun/han kommer. Så prøv at se om sundhedsplejersken har nogle gode råd til dig om det her. Ellers så ved hun/han sikkert, hvor du kan få mere at vide om det.

Jeg håber, svaret kan hjælpe dig.

Venlig hilsen Jane

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program