Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Gule tænder af te?

brevkassespørgsmål

Gule tænder af te?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Hej! Jeg har bare et hurtigt spørgsmål, som jeg er bange for at høre svaret på. Får man gule tænder af te? Hvis ja, hvad for noget tandpasta skal man så bruge for at beskytte tænderne ekstra meget mod misfarvninger? Jeg ryger, drikker eller spiser noget surt eller noget med en masse farve i. Så er chancen for gule tænder minimale ikkke?:) Kh Majken

Svar: 

Hej Majken

Tak for dit hurtige spørgsmål, som kræver et hurtigt svar: Alt hvad du putter ind i munden gør noget ved dine tænder.

På samme måde som resten af kroppen forandres, jo længere man lever, så forandres tænderne også. De bliver slidt og de tager imod farve. Jo mere farve og jo oftere du spiser og drikker det, jo mere tager tænderne imod farve. MEN det normale er jo, at det går langsomt. Det tager mange år at farve sine tænder mørkere!

Tænderne kan modtage farve på 2 helt forskellige måder:

Udvendig misfarvning - at farvestoffer sætter sig som et lag på tænderne. Det ses ved tedrikning, lakridsspisning, rygning, rødvinsdrikning osv. Denne form for misfarvning kan som regel holdes nede ved tandbørstning dagligt med tandpasta. I tandpasta er der et slibemiddel, som gør det lettere at skure ujævnheder af tænderne - og den udvendige misfarvning er jo et udvendigt lag. For nogle år siden fandtes nogle tandpastaer, som sleb mere. Det gik helt galt, for de gjorde emaljen ru og dermed mere modtagelig for ny farve. Så brug helt almindelig tandpasta, de pudser stort set lige godt alle samen (og der er ikke nogen, der "beskytter" imod misfarvning!).

Hvis du ikke kan holde misfarvningen nede, kan du bede din tandlæge lave en tandrensning. Det kan tænderne sagtens holde til, når bare det ikke sker for tit.

Den anden slags misfarvning er indvendig. Altså at tænderne over tid optager farve og dermed ser gulere eller mørkere ud. Det er tildels en naturlig ting, der blandt andet kommer af at tænderne optager kalk og dermed bliver mere "tætte" i det over tid. Dels at nerven trækker sig indvendigt og dermed bliver den indre tandfarve mere kompakt. Og så ved at farve fra mad og drikke og hvad der ellers kommer ind i munden går "ind i" tanden.

Denne farve kan ikke fjernes ved tandbørstning eller ved tandrensning. Og tandpastaer, der lover en "whitening" effekt holder ikke, hvad de lover!

Man kan blege sine tænder, MEN det er altså skrappe kemikalier, man bruger. Fagfolk fraråder det, tænderne, nerverne og tandklødet kan tage skade og...det lysner kun ganske lidt (een til to farvetoner) og kun midlertidigt. 3-6 måneder efter har din tænder den gamle farve igen!

Hilsen

Niels Hansen, tandlæge

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program