Kærester..

brevkassespørgsmål

Kærester..

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

Hej brevkasse. Det er fordi, jeg har mødt denne her dreng, vi lige kalder J, gennem et fælles spil. Jeg er blevet virkelig gode venner med ham, har fået hans facebook, skype, nummer osv. og nu er vi altså gået hen og blevet forelsket i hinanden. Jeg ved han ikke er sådan en gammel mand der faker, for jeg snakker og cammer med ham hver eneste dag. Vi bor ca. 45-60 min. fra hinanden, og vil gerne snart være sammen. Mit spørgsmål er.. Hvad skal jeg sige til mine forældre? Hvis jeg siger "han er en jeg har mødt på nettet, wuhu" får jeg aldrig lov til at møde J. jeg elsker virkelig J, så det er helt vildt. Han kan få mig til at smile så det er helt sindssygt.. Men ja. Hvad skal jeg gøre? - og hvis jeg så skulle præsentere ham for min familie, ved jeg virkelig ikke hvad jeg gør, for min far er så fandens kritisk med hvem jeg må være "kærester" med.. Og ved ikke om han ville kunne lide J. J er betænksom, hjælpsom, forsigtig, kærlig, glad og alt det der.. Jeg elsker ham, men ved ikke hvad jeg skal gøre.

Svar: 

Hej med dig

Det lyder da dejligt, i har det så godt sammen og er blevet forelsket i hinanden.

Først og fremmest syntes jeg i skal tænke meget over, om i kan holde ud at være kærester, når i bor så langt fra hinanden. Hvis i begge har lyst til og prøve, skal du selvfølelig snakke med dine forældre om det. Jeg kan godt forstå du er i tvivl om, hvad du skal sige til dine forældre, hvis de afviser ham, bare du  fortæller at i har mødt hinanden på nettet.

Men jeg tror det måske kunne hjælpe hvis du forklare dem, hvor godt i har det sammen og han altid for dig til, at smile. Du kan også sagtens fortælle dem om, at i tit webcamer sammen, så du ved godt hvem han er og ser ud. Jeg syntes også du skal fortælle om hvor betænksom, hjælpsom, forsigtig, kærlig og alt det han er, så de ved hvad for en person han er.

Du kunne jo måske slutte af med og spørge dem, om de ikke havde lyst til at invitere ham, så de kunne møde ham og se om de ikke også er vilde med ham. Når du fortæller alt dette, kan det jo også være din far, ikke er helt så kritisk over for ham, fordi du har fortalt alt det gode ved J.

Håber dette kan hjælpe dig til, at møde ham

Med venlig hilsen Paw

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program