Roskilde

brevkassespørgsmål

Roskilde

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

....festival. Det starter denne sommerferie ud med, for mig. og jeg glæder mig utrolig meget, men der er én ting der har tendens til, at overskygge glæden en hel del. Jeg er på slankekur. Jeg løber hver dag, og forsøger virkelig at spise sundt, lidt og har i øvrigt alkohol og ryge pause. Dette har jeg meget svært ved, at få til at hænge sammen men en uges festival, smøger, øl, usunde mad muligheder osv. Jeg er derfor bange for, at jeg efter denne kur, hvor jeg har spist meget lidt- vil tage ekstra meget på, og faktisk blive federe end før, fordi kroppen holder ekstra godt fat i maden jeg indtager. Jeg vil derfor høre om i har en idé til nogle sunde alternativer, på trods af festival? feks. alkoholen? hvad skal jeg spise? jeg kan godt lide at spise lidt, men min mave skal jo holde til at drikke.. så hvad er smart at spise? Håber i har nogen forslag, til at gøre det bare lidt sundere! mvh den bekymrede

Svar: 

Kære du bekymrede,

Hmm... ja, festivaller er ofte lig med masser af alkohol, usund mad og for lidt søvn. Det kan se ud som en umulig opgave at gøre den cocktail sund. Først og fremmest vil jeg sige til dig, det største problem med hensyn til sundhed og vægt er alkoholen. Alkohol i sig selv indeholder mange kalorier men samtidig sænker det også stofskiftet. Så hvis du virkelig vil satse på en sund festival skal du skære ned på alkoholen. Man kan købe alkoholfri øl i de fleste supermarkeder. Så kan du eventuelt tage dem med og drikke dem i løbet af dagen, hvor du ikke skal være fuld.

Med hensyn til maden, så ved jeg at Roskilde Festival prøver at sørge for at der er nogle sunde alternativer til det fedtrige mad. Så du må på jagt rundt på festival området. Der er andre muligheder end pommesfrites og burgere. Derudover skal du huske at spise når du er sulten. Hvis du venter til du er ved at dø af sult eller til du er godt fuld, så kommer du til at spise mere og usundere.

Som sagt, en lidt umuligt opgave at komme sund, frisk og veludhvilet hjem fra festival, men med en indsats kan man hjælpe det lidt på vej.

God festival og god sommer.

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program