Hej. Jeg startede i gymnasiet for nu 3 uger siden. Jeg har siden den første dag været i tvivl om, om jeg er havnet i den rette klasse, og har flere gange dagligt op- og (måske mest) nedture omkring dette. Flere gange har jeg været lige ved at gå ned til studievejlederen, og blive flyttet klasse. Men jeg er meget i tvivl. Jeg gik på efterskole sidste år, og det var virkelig det bedste år i mit liv. Det er en kæmpe omvæltning at gå fra efterskolen til gymnasiet psykisk. Jeg savner det hele fra efterskolen, mere end jeg troede jeg ville. Mentalt er jeg parat til noget nyt, jeg har altid haft let ved skolen, og jeg har i det sidste år savnet, at lære noget nyt. Før efterskolen gik jeg i en folkeskoleklasse, hvor vi var som en stor familie. Vi havde det bedste sammenhold, og jeg snakker stadig, efter et år langt hjemmefra, med størstedelen af den gamle klasse. Jeg har valgt linjen med bioteknologi, og cirka 1/3 har linjen med fysik og matematik. Det er langt de fleste fra min nye klasse der kommer direkte fra 9., ikke mange der har haft et år ude. Dette synes jeg tydeligt man kan mærke, da jeg selv gik i 10. klasse på efterskolen. Jeg føler, der er en stor forskel på hvor moden de personer er, der var ude et år, ift. de mange, der er kommet direkte fra folkeskolen. Man har altid hørt, at gymnasiet er den fedeste tid, og specielt starten er den bedste. Jeg synes gymnasiestarten har været meget hård, og slet ikke som jeg havde håbet på. Jeg føler mig ikke rigtig tilpas i min klasse, da de fleste har nogle helt andre interesser end mig selv. Jeg snakker godt med nogle stykker, men jeg har altid været vant til, at kunne snakke med alle, og det føler jeg, for første gang, ikke er tilfældet her, i denne klasse. Det er linjen med bioteknologi jeg har valgt, da disse er nogle fag, der interesserer mig. Men jeg er kommet meget i tvivl om, om det sociale ikke i virkeligheden kommer til (og gør nu), at betyde mere for mig. Jeg har snakket meget med mange af mine venner, om jeg burde flytte klasse eller ej. Men jeg er ikke kommet nærmere en beslutning. Jeg synes det er svært, og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre. I virkeligheden ville jeg nok, hvis det kunne gøres om, have valgt en anden linje. Jeg kan ikke finde ud af, om det i virkeligheden er klassen der er noget i vejen med, eller om jeg bruger det som en undskyldning, for at savne efterskolen. Men jeg har snakket med mange fra de andre klasser, da nogle af vores timer er på tværs, og jeg føler mig allerede i meget bedre selvskab, og jeg føler, jeg meget mere kan være mig selv, og snakke med disse personer, der kommer fra andre linjer. Jeg føler mig som sagt ikke hjemme i min klasse. Jeg kunne vente til jul med at skifte, men jeg føler lige nu det er uoverskueligt lang tid at skulle gå i en klasse, hvor jeg ikke har lyst til at tage derhen hver morgen. Undskyld den lange roman. Er bare så i tvivl. Håber I kan hjælpe. Vh