får det dårligt...:(
får det dårligt...:(
hej dejlige cyberhus:D i forstår virkelig at hjælpe med alt mellem himmel og jord og der har endnu ikke været et sprøgsmål som i ikke har besvaret med et godt svar:) nu til mit spørgsmål/problem: da jeg var mindre (omkring 9-10 års alderen) havde jeg det meget dårligt med nogen drenge... fik det virkelig utilpas, følte jeg blev skubbet hen i et hjørne, følte mig indelukket, skulle kaste op, fik hovedpine og min mave kneb sig helt sammen - det var så forfærdeligt! men det var ikke alle drenge og ikke det var ikke nødvendigvis drenge jeg kendte, så ja det er meget underligt:/ det kunne være en random dreng jeg mødte på gaden, en jeg aldrig havde snakket med som jeg mødte til en fest, en som sad ved samme bord som mig til en fødselsdag - alt! det kunne selv være drenge på film. men da jeg blev omkring 11 år forsvandt det og det var fantastisk:D så her i de sidste par år er jeg blevet meget... "drengeglad" :) jeg har fundet ud af at drenge simpelthen er fantastiske på alle mulige måder! men nu er det begyndt at komme tilbage... og det er virkelig svært for mig:/ der er bare nogen drenge som min hjerne siger "ham der han er virkelig sød! ham skulle du tage og snakke med:)" og andre som den siger "Ham der ovre skal du holde dig langt væk fra! stik af, han vil dig intet godt den fyr!:(" og så skal jeg bare kaste op (jeg får overdrevet kvalme) og min mave kan slet ikke noget andet end at sige "forvsind fra ham!" hvad skal jeg dog gøre:( -knuzz Drengeelskeren
Hej med dig...
Jeg synes også det er super fedt, at du kan bruge vores svar og jeg håber også du kan bruge mit. Jeg vil i hvert fald svare dig så godt jeg kan.
Jeg synes det er et ret godt spørgsmål du har skrevet og det fik mig til at tænke 3 ting og vi tager dem lige i rækkefølge for at gøre det mere overskueligt:
1. Jeg synes faktisk det er ret godt, at din hjerne kan kende forskel på en god fyr og en dårlig fyr. Kende forskel på hvilken type fyr der er god for dig og hvilken type fyr du ikke får noget godt ud af.
Det er faktisk rigtig stærkt og tænk på hvis du ikke havde den evne.. så kunne du jo blive kærester eller være sammen med en fyr som ville rigtig dårlig for dig. Så jeg synes du skal vende det til noget positivt og være glad for den evne. Det betyder nemlig at du kender dig selv og er begyndt at finde ud af hvad du vil have i dit liv og hvad du ikke vil have.
2. Du fortæller, at du havde en periode omkring 9-10 års alderen, hvor du kunne få det næsten dårligt med drenge og bare at se dem på film også. Og så synes du det er begyndt igen.
Ud fra det du fortæller, så kan det være ret normalt. I 9-10 års alderen kan det faktisk være ret vildt i en klasse mellem drenge og piger. Der kan være mobning mellem drenge og piger og nogle drenge kan være ret hårde og lede ved pigerne.
Derfor kan det sagtens være, at du har reageret sådan fordi der var en masse bøvl med drengene dengang.
Nu er du blevet ældre og er begyndt at se drengene på en anden måde. Du er faktisk blevet ret vilde med dem og det er også normalt. Du er blevet teenager og kærlighed, sex, kærester og din egen krop begynder at udvikle sig og blive spændende. Det betyder meget og derfor er der også mange følelser i det.
Så jeg tænker ikke at de to ting behøver at have noget at gøre med hinanden.
3. Så egentlig lyder dine reaktioner meget normale, men jeg tænkte alligevel på, at det skal ikke være sådan at du kaster op eller det forhindrer dig i at være en glad pige. Så hvis du synes det er for generende eller fylder for meget, så synes jeg du skal få snakket med en voksen om det. Det kunne sagtens være dine forældre, men det kunne også være chatten her i Cyberhus. Måske kunne det være rart for dig at snakke anonymt med en voksen først.
Jeg håber du kan bruge mit svar og så håber jeg din hjerne vælge en sød fyr på et tidspunkt :)
Alt det bedste her fra
Venlig hilsen
Erroll