Problemer med sex

brevkassespørgsmål

Problemer med sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 11 år 6 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 19, som altid har været lidt bagefter på modenhed. Jeg havde først min seksuelle debut for et halvt år siden, og har aldrig været i et rigtig forhold før. Mit problem er foralvor begyndt nu her, hvor jeg for første gang har mødt en pige, som jeg holder af. Vi har det rigtig godt sammen, og hun tænder mig meget. Jeg har altid være usikker på sex, og om jeg gjorde det godt nok, da jeg som sagt ikke har den store erfaringen. De første to gange vi gjorde det kom jeg ikke, noget jeg også har haft svært ved før, men hun sagde at jeg var god, og det var jo dejligt. De sidste 3 gange vi har forsøgt, har jeg så måtte stoppe det, da min penis ikke kunne blive ordenlig stiv, og jeg derfor ikke har kunne komme ind. Samtidig har jeg altid været lidt bange for at jeg måske har haft en forhudsforsnævring, da jeg har oplevet at når min penis er rigtig stiv, så kan det sommetider være vanskeligt at trække forhunden tilbage over hovedet, uden at det gør lidt ondt, men det er altså kun når den er rigtig hård det er et problem. Jeg tænker så nu, at min problem er, at jeg bliver nødt til at trække forhunden tilbage, og så går der måske noget af erektionen, hvilket i sidste ende gør min penis slap. Jeg tænker også at det måske bare kan skyldes pres og angst, fordi jeg nu tænke over at det er mislykkes de 3 gange. Jeg har aldrig snakket med nogen om det, og heller ikke været ved lægen, da det jo er noget man gerne vil undgå. I vil sikkert råde mig til det, men vil jo som sagt helst undgå det. Det er sikkert lidt uoverskuelig læsning, så bare spørg ind til det, hvis der er noget i ikke forstår. Håber på et hurtigt og brugbart svar Hilsen den fortvivlet

Svar: 

Hej!

Godt at du skriver herind og spørger! Der ligger mange ting i dit spørgsmål, så jeg vil forsøge at svare så godt og præcist jeg kan, så du kan komme godt videre.

I første omgang er det da skønt at høre du har fundet en sød pige og er kommet igang med jeres sexliv.

Nu er det sådan med en pik, at forhuden faktisk ikke nødvendigvis behøver at blive trukket helt tilbage for at dyrke sex. Hvis du forsøger at trække den tilbage, og den rent faktisk ikke kan komme helt tilbage, så giver det god mening at den mister sin erektion og bliver slap. Har du prøvet at fortsætte med sex og bare lade den være som den er? Hvis det kan lade sig gøre, så synes jeg ikke du behøver at gå til lægen med en mulig forhudsforsnævring. Hvis det er noget der genere dig rigtigt meget, så er der selvfølgelig mulighed for at gå til lægen, men umiddelbart ville jeg ikke tro at du har forhudsforsnævring da du godt kan få forhuden tilbage i slap tilstand.

Der er 2 ting jeg kommer til at tænke på i det du skriver om angst og pres.

1. Du skriver at du altid har været usikker på sex. Det er noget rigtigt mange drenge og mænd kan genkende fra deres eget liv. Men er det ikke altid sådan når man begynder på noget nyt og dejligt? Altså, at man er usikker på grund manglende erfaring? Jeg tror sex er noget der skal bruges tid på at lære, og vi kan jo ikke det hele den første gang. Det er lidt ligesom at køre cykel, det er super sjovt, men vi har næsten alle sammen prøvet at falde af de første par gange, og så lærer vi at holde balancen.

2. Sex kan være rigtig fantastisk, for der ligger ofte en masse følelser i sex. Måske kan det være at du bare gerne vil gøre det godt nok på grund af følelser, og måske anstrenger du dig for at være god nok. Men at anstrenger sig for meget, kan medfører at man slet ikke kan. Så hvis din veninde/kæreste kan lide hvad hun får, så vil jeg mene at du er rigtigt godt på vej.

Derfor har jeg 3 råd til dig.

1. At tale med din kæreste/veninde om hvordan du har det, kan være med til at du selv bliver mere sikker på sex, idet sex også handler om tillid. Ved at snakke om det, kan gøre at I måske begge kan være med til at det bliver en dejlig oplevelse.

2. Forspil, Forspil, Forspil ! Det er den absolutte bedste måde at gøre hinanden ekstra tændte og liderlige. At ligge i sengen og nusse, kæle, kysse, kramme, kærtegne og massere hinandens kroppe, kan også med til at jeres musklerne i kroppen slapper mere af, og dermed er sex lettere at gå til.

3. Giv dig selv tid. Sex er en fantastisk følelse, men vi har alle dage hvor vi kan det hele, og dage hvor vi bare ikke er på toppen. Og næsten alle mænd har oplevet en lignende situation, hvor han ikke kunne komme eller hvor erektionen faldt, men så er det op på cyklen igen. Ved at give dig selv tid, endda tid til at tillade dage hvor man bare ikke kan, så vil du på den måde naturligt opbygge en tryghed til dig selv, din partner og jeres sex.

Jeg håber det var svar nok og at du kunne bruge det.

Mvh

Casper

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program