spiser for meget

brevkassespørgsmål

spiser for meget

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

hej! Jeg er lige blevet 15 år, og jeg har et problem med mad. Jeg er meget aktiv i hverdagen og er forholdsvis tynd/normal. Jeg spiser for det meste sundt, hvilket jeg har gjort det sidste år. Men den sidste måned har været anderledes. Jeg er begyndt at spise rigtig meget og jeg kan ikke stoppe. Jeg spiser dobbelt så meget som jeg engang gjorde og jeg spiser mange gange om dagen, helst når andre ikke ser det. Den sidste måned har jeg taget 4 kilo på, og jeg dyrker lige så meget motion som jeg gjorde før. Og det er ikke engang fordi det er usundt det jeg spiser, jeg spiser tit ekstra rugbrød og masser af nødder og tager flere portioner. Ingen ved det, for jeg gør det i smug. Og jeg HADER det. Jeg ville ønske jeg kunne stoppe, men kan ikke få mig selv til at lade hver! Jeg går som sagt meget op i sport, og når jeg dyrker nogen form for sport, har jeg ikke lysten til at æde. Tvært i mod, fortryder jeg at jeg har spist det jeg nu spiste ekstra. Det er virkelig forfærdeligt at leve med, og jeg vil så gerne stoppe, og spise normalt igen.! Please hjælp mig! !!

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder som om, du har det svært med mad. Jeg synes, det er rigtig godt, at du har skrevet herind og bedt om hjælp. Jeg kan fornemme på det, du skriver, at du har rigtig mange ting at tænke på og derfor tror jeg du vil have gavn af at snakke med nogle voksne om de ting, du tænker på.

Både omkring mad, men også omkring alt muligt andet. Du kan snakke med dine forældre om det. Hvis du har brug for at snakke anonymt med nogle andre voksne først, er du meget velkommen til at skrive ind til vores brevkasse "Når det gør ondt inderst inde" eller til chatten. Begge steder sidder der voksne, der er vant til at lytte.
Jeg håber, du kan bruge mit svar, selvom jeg ikke kunne give dig en mirakelkur.

Mange hilsner Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program