Jeg er i tvivl og i vildrede - i 3.g!!

brevkassespørgsmål

Jeg er i tvivl og i vildrede - i 3.g!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

Hej Studievejledere Jeg er en pige på 18 år, der går i 3.g. Jeg har altid gerne vil gå i gymnasiet, men den seneste tid er jeg blevet rigtig meget i tvivl, om det egentlig er den vej som jeg skal gå. Dette har resulteret i MEGET fravær og dalende karakterer. Mht. mine karakterer så vil jeg godt kunne bestå studentereksamen, men jeg er bange for at blive smidt ud pga. fravær. Alt dette har gjort mig rigtig usikker på mig selv. Jeg ved ikke hvad jeg skal videre i mit liv. Samtidig har jeg rigtig svært ved, at tale om det. Jeg er bange for, at skuffe min familie og min omgangskreds. Jeg har overvejet at "droppe" ud og bruge det sidste af året på, at samle mig selv igen. Og derefter tage 3.g til næste skoleår. Jeg er kommet frem til, at jeg virkelig gerne vil blive student i år sammen med mine klassekammerater og slet og ret bare blive færdig. Jeg stræber ikke efter et højt gennemsnit, men udelukkende at blive student. Så må jeg vurdere situationen bagefter. Men jeg går rundt med en konstant bekymring om, at blive smidt ud og bange for hvad folk vil sige hvis jeg egentlig fortæller hvordan jeg har det. Jeg har altid været pligtopfyldende, lavet mine ting, samt haft et godt netværk. Ordet 'perfekt' er forkert at bruge, men grundet disse ting er jeg bange for, at skuffe min omgangskreds. I dag går jeg konstant rundt med en facade. Jeg har ikke talt med nogen om mine problemer. Jeg har både fået en mundtlig og skriftlig advarsel. Bonusinfo: Min drøm har altid været, at lave noget med andre mennesker og have en alsidig hverdag. Jeg har flere gange overvejet, at blive socialrådgiver eller arbejde som medarbejder konsulent, da voksen mobning og stress er noget der interesserer mig. Derudover har jeg et godt forhold til min familie. Jeg har aldrig skejet ud og altid holdt mig til de fast normer og værdier. Jeg føler dog, at jeg de sidste 5 år har været sat i skyggen, da min lillesøster gjorde meget teenager oprør og trodsede alt og alle. Derfor blev alle kræfter og ressourcer lagt i hende, og jeg følte mig (og gør stadigvæk) lidt glemt. Jeg er klar over at det på ingen måde var hensigten fra mine forældres side af, men det ændrer ikke på at det er sådan at jeg har det. (Bonus: Mine forældre er skilt og min mor har en ny mand - jeg har et godt forhold til dem alle). Jeg vil gerne vide hvordan jeg bedst skal forholde mig til denne situation? Hvordan skal jeg forholde mig til mit MEGET høje fravær? Skal jeg forsætte og gøre gymnasiet færdig? Jeg er virkelig i vildrede, og bruger det meste af min tid på at tænke på det. Jeg sover dårligt, er stresset og opretholder en facade. Jeg håber bare på et godt råd, og en hjælpende hånd;)¨ Mvh den fortvivlede...

Svar: 

Kære fortvivlede

Det lyder som om, du har det rigtig svært i øjeblikket, og jeg kan godt forstå, du kan have svært ved at finde ud af, hvordan du skal klare tingene selv. Samtidig så synes jeg faktisk, at det lyder som om, du klarer din situation rigtig godt - til trods for et højt fravær har du stadig karakterer til at kunne bestå studentereksamen til sommer.

For mig lyder det faktisk også som om, du allerede har taget en beslutning om, at du gerne vil være gøre eksamen færdig til sommer, selvom du oplever, at du er meget presset og frustreret i øjeblikket. Det er da super sejt gået. Jeg vil desuden sige, at den følelse du går med af stress, af at stille en facade op og af ikke at vide, hvad du vil, er en følelse de allerfleste unge går igennem enten i løbet af gymnasiet eller senere - og det kan ofte føles som en et kæmpe chok at blive færdig, finde ud af hvilket spor man skal vælge og komme videre i uddannelsessystemet. De aller fleste føler sig meget alene med de følelser, og derfor er det ikke altid noget man taler så meget om, selvom det er følelser, som de fleste kender til - i særdeleshed de fleste af dem som ellers har været "perfekte"/meget pligtopfyldende og altid har haft styr på det hele.

Du spørger om, hvordan du skal forholde dig til situationen -  både ift dit fravær og om du skal gøre gymnasiet færdig. Derudover tænker jeg, at du med situationen også mener, hvordan du skal forholde dig til dine følelser omkring fremtiden generelt og at du føler dig presset og ikke kan tale om det samt er bange for at skuffe din familie og omgangskreds. Hvis vi tager det sidste først, så kommer jeg til at tænke på, om du har hørt om andre i din klasse eller omgangskreds, som har følt det sådan eller om du har en god veninde som du føler dig tryg ved, som du kan tale med om tingene? Jeg tror, at hvis du kan tale med nogen om, hvordan du har det, vil du opdage, at du ikke er alene. Derudover er det rart at have en at vende tingene med i den sidste tid af gymnasiet.

Du fortæller også, at du føler du har stået lidt i skyggen i din familie, selvom det ikke har været deres hensigt. Jeg kommer til at tænke på, om din familie er klar over, at du har det sådan? Hvis du går rundt og er ked af det, er det ofte sådan, at dine forældre måske godt kan fornemme, at der er noget i vejen, men måske ikke hvad. Selvom det er svært, tror jeg at det vil være godt, at du tog en snak med dine forældre om, hvordan du har det - så kan de også hjælpe dig med at få styr på fraværet, snakke med dig om de spørgsmål du generelt går med om fremtiden og hjælpe dig, hvis du oplever at blive mere presset. Du fortæller, at du er bange for at skuffe dine forældre, og den frygt er helt normal, især når man altid har været den pligtopfyldende, men forældre ved godt, at deres børn ikke er perfekte, og jeg er sikker på, at dine forældre meget hellere vil støtte dig i at komme godt videre, end at de vil have et barn som har en facade på og føler sig stresset og presset.

I forhold til om du skal færdiggøre gymnasiet i år og hvordan du skal forholde dig til dit meget høje fravær, så tænker jeg, at det har du faktisk allerede besluttet selv, idet du jo skriver, at du gerne vil gøre det færdigt i år - om ikke andet så for at være færdig, og det synes jeg, lyder som en god plan. Når først du står på den anden side af eksamen, kan du begynde at tænke på, hvad der så skal ske. Jeg tænker, at det i den forbindelse vil være godt, hvis du får hjælp til ikke at få mere fravær. Det kan du få ved f.eks. at lave aftaler med dine forældre eller en veninde om at hjælpe dig med at komme afsted om morgenen og til timer. Derudover er mit råd til dig også at tale med en lærer, du har et godt forhold til, eller studievejlederen på skolen om, at du har det svært i øjeblikket, og at du er bange for, hvad konsekvenserne af dit høje fravær vil blive. Så kan I sammen lægge en plan for, hvordan du gennemfører. Og hvis du taler med lærer og studievejleder omkring dit fravær, kan du også finde ud af, hvor slemt de tænker, at det står til i stedet for at gå og være bange for, hvad der kommer til at ske.

Selvom det er svært for dig at skulle tale om, hvordan du har det, vil jeg alligevel opfordre dig til netop det. Når man har det svært, kan det der hjælper aller mest være at tale med andre om det og få hjælp. Det er ikke meningen, at man skal klare alting selv - hverken når man går i gymnasiet eller senere i livet, når man oplever f.eks. stress eller voksenmobning :-)

Bedste hilsner
Anne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program