Hej!

Tusind tak for din ros. Det er rigtig dejligt at høre, at du er glad for brevkassen.

Som du selv nævner, så er du i puberteten, hvor der sker mange ting med kroppen. En af de ting, der sker, er, at man begynder at få hår forskellige steder på kroppen, og det er ikke alle, der bryder sig om dette. Det er forskelligt fra pige til pige, hvor meget hår man får, og det er også forskelligt, om man gerne vil barbere det af.

Jeg kan forstå på dig, at du er træt af de grove hår på dine arme. Jeg kan godt forstå, at du er ked af de kommentarer, du får, og at kommentarerne gør, at du ikke har lyst til at gå i kortærmede trøjer. Når man har din alder, sammenligner man sig utrolig meget med de andre piger på samme alder, og alle udvikler sig forskelligt og ikke i samme tempo. Mange piger føler sig anderledes og skjuler ting ved deres krop, fordi de ikke ser ud, som de andre, og hos dig er hårene på armene det, du gerne vil skjule.

Hårene på dine arme kan ændre sig meget med tiden, og det er ikke sikkert, at de bliver ved med at være grove. Jeg tror ikke, det er en god idé at begynde at barbere hårene på dine arme, da det kan få hårene til at blive endnu grovere og mere irriterende, når de vokser ud igen. Efter barbering kan huden føles rigtig ubehagelig, og der kan komme røde, kløende knopper.

Hvis du har mod på det, synes jeg i stedet, at du skal prøve at snakke med din mor om, at du er ked af hårene og høre hende, hvad hun synes, du skal gøre. Selvom det kan være svært at snakke med sin mor om, tror jeg, det er en god idé at gøre det, fordi det fylder meget for dig. Det kan være rigtig rart at tale med sin mor om det, man er ked af og høre hende, hvad hun ville have gjort, hvis hun var dig.

Du fortæller, at du barberer hårene under armene. Hvis det er noget, du har talt med din mor om, at du gør, kan du måske tænke tilbage på, hvordan du fik snakket med hende om det. Det kan være, at du på samme måde kan høre din mor, om hun synes, det er i orden, at du begynder at barbere ben. Jeg forstår godt, at det ikke er nemt at snakke med sin mor om sådan noget, men husk på, at din mor selv har haft din alder og måske selv har haft samme snak med sin mor. For hende kan dit spørgsmål virke naturligt, selvom det for dig kan være svært at tage op.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Venligst, Matilde