Kære Brevkasse. Jeg havde sidste år to grimme oplevelser. Eller den sidste var grim. I sommers var jeg i byen og havde drukket som jeg plejer, når det endelig sker at jeg drikke ;O) havde det skidt og gik på toilettet, hvor min veninde finder mig ligge og sove. Jeg bliver vækket og får kastet op og kommer ud i den friske luft. Der vil jeg så lige have mig endnu et hvil, inden turen går hjem. Men en fyr flipper ud og ringer efter en ambulance fordi jeg falder i søvn.....hmm sys det var træls. Kom op på sygehuset og måtte gå efter en time. Der var jo intet i vejen!!!! MEN så i november måned (går ikke særlig tit i byen og drikker) var jeg i byen med mine kolleger og nogle veninder. Vi havde drukket fra kl 22 - 02 ca. Vi drak rimelig godt mig og min veninde, og ca. lige meget, Men husker at jeg ikke havde det skidt som sådan, og vi dansede rundt. Var selvfølgelig fuld og satte tempoet ned mht at drikke. Men pludselig forsvandt jeg fra flokken ( det næste er alt sammen noget jeg får fortalt dagen efter) er åbenbart gået ud på toilettet hvor nogle fremmede piger ser jeg er dårlig og hjælper mig, får lige fremstammet på et tidspunkt de skal hente en af dørmændene. Han bærer mig så ud hvor jeg lige et øjeblik åbner øjnene og ser en politibil. Jeg glider så ind i bevidstløsheden igen, og er åbenbart helt væk. De får ringet efter en ambulance. De prøver at tjekke bevidstheden på mig ved at gnubbe knoerne på kragebenet ( er selv sygeplejestuderende, så kender fiffet ) men jeg reagere IKKE. De siger jeg ligesågodt kan erkende jeg har taget stoffer ( MEN har jeg heller IKKE) og har ikke fået noget i drinken hvad jeg ved af. Så dørmanden ( som er min ven) siger jeg ikke har taget noget - kunne jo af gode grunde ikke selv. Kommer til mig selv ind imellem men så forsvinder jeg igen. SÅ husker kun små glimt fra ambulancen og sygehuset. Da jeg vågner næste dag på sygehuset ( de har beholdt mig siden 3 om natten og klokken var nu 6 om morgenen) spørger jeg hvornår jeg må komme hjem. En sygeplejerske siger at jeg først skal snakke med en læge, som kommer kl 10.30. Imens ligger jeg vågen ( er tør i halsen og har kvalme selvfølgelig, og har kastet en del op om natten), jeg mærker hvor mit hjerte banker derud af, og tænker over hvorfor de denne gang ikke har travlt med at "smide mig ud igen". Jeg skulle opereres en uge efter i ankelen, så begyndte også at tænke på det, havde jo ventet længe på det skulle ske, så ville helst ikke risikere udsættelse af operationen. Da lægen så kommer ind på stuen, lytter han på mig, og tænker jeg ikke videre over. Han fortælle mig at min promille var 2,35 ( han sagde 1,8 men han må have set forkert for ifølge min egen praktiserende læge var den 2,35) men at den tilstand jeg kom ind i, skulle tro den var 3-4 :( Han begynder at spørge til aftenen inden osv. Så nævner han pludselig at årsagen til at det sker for mig, at jeg sidst sov tungt pga alkohol og denne gang var helt bevidstløs, kan være at jeg har et lille hul i hjertet. Han sagde de havde studeret EKG´et og lyttet på mig om natten også. Jeg tænker egentlig ikke så meget over det og får ikke stillet de spørgsmål jeg siden har tænkt jeg burde have haft - meeeen var rimelig bagstiv. Lægen mente at mit hjerte ikke holder til den mængde alkohol, fordi jeg MÅSKE har et lille hul i hjertet. Det blev ikke undersøgt nærmere og jeg var så dum ikke at nævne den hjertbanken jeg har indimellem og den trærhed jeg får når jeg anstrenger mig til sport.....så i min sygehusjournal står bare jeg var alkohol forgiftet. Men mit spørgsmål nu er om det kan lade sig gøre at rende rundt med et lille hul i hjertet eller om det er noget han har sagt for at skræmme mig, så jeg ikke drikker så meget en anden gang. Har ikke rigtig drukket noget siden, fordi jeg er bange for det sker igen. Og nu jeg tænker over det, fik jeg utrolig hjertebanken og åndenød inden jeg besvimede :( Jeg spiller fodbold, hvor jeg indimellem især i kamp, har følt mit hjerte ikke har kunne følge med, og at luftrøret snørre lidt sammen, hvor jeg har været så tæt på at besvime. Sådan føles det ihvertfald. Når jeg løber osv. blir jeg ofte meget udmattet, så må helst ikke træne om formiddagen, for så kan jeg sove hele eftermiddagen næsten :( Jeg bliver også tit svimmel. Håber I kan hjælpe mig. Forstå mig nu ret med det næste jeg skriver: jeg håber næsten det sker for mig i ædru tilstand, altså at jeg besvimer, så de kan undersøge mig nærmere på sygehuset!!! For har da tænkt over det lige siden, og tør ikke drikke mig fuld mere, fordi jeg får det som om jeg har løbet en marathon og det ene øjeblik har jeg det så fint, og så kommer hjertebanken lige pludselig og falder jeg sammen. Det er SÅ pinligt!!!! Så aldrig mere! Trænger virkelig bare til at høre om hvad I mener grudnen kan være til jeg har det hjertebanken indimellem (ved det er meget normalt for mange) men samtidig også bliver SÅ forfærdelig træt af at dyrke sport. Og får svimmelhedsanfald indimellem. Har lige holdt pause siden midten af decemeber pga min ankel, men har døjet med træthed de sidste år.