plejebarn
plejebarn
hej, (den kan måske godt virke lidt forvirrende og den bliver sikkert også lang) jeg er en pige på 14 og vores tidligere plejebarn (vi stoppede med hende, i sommerferien eftersom at hun nu er 17 og skulle gå på efterskole, men ellers havde vi hende hver 3. weekend) er 17 nu , vi har haft hende i pleje i ca 5 eller 6 år nu, og gennem de år har det været op og ned, alså i starten var hun en heste-tosset-pige som VIRKELIG elskede heste og eftersom at vi havde heste, mente kommunen at det var en god ide at hun kom over til os i pleje, og jeg husker første dag vi havde hende ''på besøg'' (alså bare så hun lige kunne se huset og bare være hos os i nogle små tider) så SKULLE hun ride på en af vores heste. hvilket er okay. men SÅ begyndte hun at TAGE mine heste blad uden at få lov (alså hun læste kun i dem) hvilket JEG ikke synes var okay! det stod på i ca et års tid?. så fik hendes ''heste-tossethed'' af hende lige så stille, og vi begyndte at blive venner og (hun havde sit eget værelse i vores hus) og jeg sove nogle gange ind på ''hendes'' værelse og hende i mit, og så har vi haft op og ned tur, hvor vi nogle gange var venner og andre gange ikke, well da der var gået ca 1 år mere var vi begyndt at kunne snakke sammen om heste og sådan, og hun begyndte at blive ca 14 begyndte Hun at interesser sig for drenge, hvor jeg kun var omkring de 11-12 år og jeg interesserede mig da OVER hoved ikke på nogle som helst måde for drenge.. så hun begyndte at snakke en hel del om drenge.. og så begyndte hun at ''skabe'' en fantasi-verden, hvor kun os 2 var i, og en masse dreng selvfølgelig (men det var jo kun for hendes skyld) hvor man var kærester med en kendte eller bare en sød drenge, og i det blad havde hun set 2 drenge fra samme familie som dyrkede hestesporten.. og der bestemme HUN hvem der skulle have hvem! hun valgte selvfølgelig den ældste og lækreste (okay, i dag siger jeg at han ikke er min type men den gang fik hun mig til at tro at han var lækker) og så gav hun mig den mindre lækre. og så skulle vi skrive om hvad vi lavede med dem, og det med kæreste havde jeg ikke styr på dengang, men ja, sådan gik der måneder med det. og så begyndte vi at stoppe fanta (forkortelse af fantasi) og begynde det igen og sådan. men i takt med at jeg blev ældre, blev vores ''harmløse'' fantasi-verden til et sted for at sagde at min person ''tit' blev voldtaget og slået og sådan (alså det er ikke fordi jeg er psykisk syg eller noget, please sig at i ikke tror det, men jeg synes bare det var ''spændene'' alså ikke fordi jeg synes at der er nogle der skulle udsættes for sådan noget! men bare fordi første gang jeg tænkte på at hun skulle voldtaget hvad at hun skulle ''reddes'' af hendes kærester, den var harmløs i starten.. men efter den første gang, synes jeg det var sjovt og spændende på en mærkelig måde, så lige siden den gang har jeg udsat hende for et eller andet af en voldtægt eller vold eller noget. når men alså tilbage til plejebarnet, hun blev jo også ældre og begyndte at elske ALLE drenge jeg lover ikke, det var simpelhen alle hun så, mødte eller skrev med.. og det var træls at høre '' ej han er lækker han der!'' og sådan noget. på et dag kunne hun have sagt at 10 mennesker hun så var lækre! men hun begyndte også at få problemer! en masse! og den hjalp jeg så godt jeg kunne med, men hvis jeg havde et lille problem, så skrev hun bare 'okay.' og ikke andet. hvilket virkelig pissede mig af hver gang. for jeg kæmpede virkelig og tænke så min hjerte næsten ekspolderede hver gang jeg skulle hjælpe hende, og hvis jeg selv havde nogle problemer ''glemte'' jeg mine egen problemer for at hjælpe hende så godt jeg kunne, men den eneste tak jeg fik tilbage var ''okay.'' .. alså jeg har altid haft social-fobi (det er blevet værre med tiden) men tit hakkede hun ned på f.eks dét, hvis vi blev sure på hinanden eller hvis hun f.eks hygge med hende familie, kunne hun f.eks skrive '' nu går jeg ned og hygger med familien. for jeg er jo SOCIAL! '' eller '' jeg er jo ikke asocial som du er'' .. det gjord ondt at høre nogle gange.. jeg har mange andre problemer men det overlader jeg lige at sige her. :) men alså vi har skrevet om fanta helt til sommmerferien og da vi sluttede med at have hende som plejebarn, aftalte vi at blive ved med at skrive om fanta, drenge og normale teenager ting, men så i (2012) september skulle jeg på ferie i kreta i en uge. :) hvilket var et spændene ferie og hvor jeg mødte nogle bartender jeg virkelig syntes var lækre (det var 2 mænd som kom fra Rumænien, den ene var 23 den anden var 24 eller 25) (alså alderen spiller ikke lige nogen rolle her, og jeg fik kun snakke med den ene og han hed vlad men det var kunne en normal samtale og der lå ikke noget i det overhoved. men så da jeg kom hjem og vi skrev videre på fanta og da der fik ca. 1 måned efter at jeg var kommet hjem fra ferien, begyndte jeg at savne vlad, virkelig meget, for han var virkelig sød og gad godt at snakke selvom han var på arbejde som bartender, og svarede høfligt på det man spurgte ham om, men han svarede jo de andre gæster når de spurgte om noget. så jeg skrev til plejebarnet ''jeg savner vlad :'( '' og så begyndte der at blive uvenner, alså fordi da jeg endelig savnede en, kunne hun ** ikke forstod det, men hvis hun savnede en ligegyldig dreng (en hun ikke havde set og så videre) så plejende jeg at skrive ''det kan jeg godt forstå'' '' eller det kender jeg godt, han var også meget sød'' eller whatever jeg lige hvade i tankerne men hun skrev bare til mig efter jeg hvade skrevet det med vlad ''jeg forstår dig ikke, han er 23 og du er 14!? det er jo ikke fordi i er kærester og du kommer højst sandsynlig ikke til at se ham igen'' der blev jeg sur og begyndte at skrive nogle grimme ting og sager og hun til mig, så vi blev så meget uvenner at hun ringte til sin mor og skulle hjem fra efterskole og min mor blev ringet op af hendes mor hvor hun sagde at din datter fanme ikke skulle kontakte (plejebarnet) igen. så sigden october har mig og hende ikke skrevet sammen, i 2-3 uger var jeg ked af det og helt nede hvor jeg i en hel uge ikke var i skole pga det. men nu kan jeg se hvor dumt det var af mig at være venner med hende, hun hjalp mig ikke for en skid, og det eneste hun kunne bruge mig til var hendes problemer, og fanta! og her den 5. feb skrev hun ''hej. Undskyld for alt det som er sket, men jeg savner dig. Savner vores fantasiverden. Jeg fatter ikke hvad der gik galt dengang'' (det er det rigtige hun skrev d. 5. feb på skype) hvor jeg spurgte min mor og hun sagde at jeg ikke skulle svare hende, men her i dag gjord jeg det alligevel for at ''få fred'' og jeg havde her i år i januar sket at hun på noget der hedder hestegalleri havde skrevet som overskrift ''hjælp min aflastnings søster lyver for mig ;/'' og hun siger at jeg lyver men det passer ikke! det var sandt til jeg har sagt til hende! men hun kaldte mig fand*e for en løgner! (hvis man læser mellem linjerne eller hvad man kalder det) og det synes jeg bare ikke er okay. og det skrev jeg også til hende hvor hun så siger ''hvordan fandt du ud af det?'' .. jeg vil virkelig gerne have at hun ikke skal kontakte mig mere, men den ''anden halvdel'' af mig, var det sådan mærkeligt at skrive med hende igen, for før ''glemte jeg hende helt'' (det er lidt lige som at have mistet sit yndlings spil man spillede som lille og så finde det igen og så at man gerne vil prøve det igen) og nu, har jeg det på den måde med hende som jeg skrev i ' ( ) ' men jeg vil gerne have at det skal forsvinde igen fordi jeg synes ikke rigtigt at hun er værd at ''samle på'' som en veninde, har i nogle tips til det? :) alså hun var godt noget ikke mange veninde, men alså hun har bare pisset godt og grundtig på mig - gennem årene- at jeg bare ikke vil modtage en undskyldning fra hende.. men hun bare også ''gjord nar''/pisset på min familie som var som en ''anden familie'' for hende.. jeg vil gerne beskrive lidt hvordan hun er (det kan måske hjælpe jer med nogle tips til mig) hun er meget den 'her kommer jeg' jeg skal først! hun bladrede sig også med at dem i hendes familie har en båd, et stort hus, en swimming-pool og jeg ved ikke hvad alså det er flere, men måske skal jeg bare holde igen ^^ den er meget lang, det må i undskylde men det kunne vidste ikke blive kortere (jeg har ikke lige tjekket med fejl eller noget for den er ret lang) men jeg manglede bare at få det ud og så at i måske kan sætte nogle andre ord på det jeg sagde (hvis det giver mening) og i må undskylde hvis der kommer lidt grimme eller en smule grimme ord hist og her hilsen M
Hej M
Vi kan alle have brug for at komme ud med nogle frustrationer vi går rundt med, og det er super godt at du her har fundet et sted, hvor du kan få alle dine tanker ud.
Da jeg ikke helt kan finde spørgsmålet direkte i din tekst, vil jeg prøve at sætte nogle andre ord på de ting jeg tror du går og føler, og give dig et par råd ud fra det.
Som jeg læser det, så skriver du meget at du ikke fik særlig meget igen. At du investerede rigtig meget energi i jeres venskab, og brugte meget tid på at tænke over hvad du skulle sige til hende for at hjælpe hende bedst muligt. Det er super flot af dig at du var klar til at smide det du havde i hænderne, når hun havde brug for hjælp, og jeg kan godt forstå at du bliver frustreret over at du ikke får noget igen når du syntes at du har brug for hjælp.
Du spørger om vi har nogle tips til at få hende til at forsvinde som veninde, og der må jeg desværre sige nej, da det er helt op til dig om hun er din veninde eller ej. Du skriver gentagende gange at du ikke får noget igen i jeres venskab, og jeg mener jo at i et venskab, der skal man være der for hinanden, og jeg syntes da helt sikkert at det er noget du skal overveje om du vil være med til. Hvis du kommer frem til at du ikke længere vil være hendes veninde, så syntes jeg du skal forklare hende hvorfor, og sige direkte til hende at du ikke vil snakke mere med hende.
Det kan være svært at droppe en ven/veninde da man jo også har haft gode tider sammen, og jeg tror det er det du mener med, at der er noget i dig som ikke har lyst til at droppe hende som veninde. Jeg syntes du skal tænke på dig selv i den her sammenhæng og spørge dig selv om du får noget ud af jeres venskab, eller om det bare gør dig ked af det/frustreret.
Men jeg synes ikke du skal stå alene med den beslutning og derfor synes je det er vigtigt at din far og mor ved de her ting og kan støtte dig i din beslutning. Jeg synes også det er vigtigt, at din far og mor kan være der for dig, hvis hun reagerer på en dum måde. Så få snakket det igennem med dine forældre og så kan I aftale sammen, hvad du skal gøre og hvordan.
Håber svaret kan bruges, og er du altid velkommen til at logge på chatten eller skrive ind igen.
Med venlig hilsen
David