Gammel flirt bliver ved

brevkassespørgsmål

Gammel flirt bliver ved

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Hej brevkasse. Havde en flirt for nogle år siden, vi var sammen et par gange og havde sex, efter vi havde været sammen gik det galt og vi mistede kontakten til hinanden. Han fik kæreste på mindre en 2 måneder efter og jeg blev mindre og mindre glad for ham... Så sidste år begynde jeg at snakke mere og mere med en dreng og vi blev kærester lidt efter jul. Siden da har den gamle flirt kontaktede mig op til flere gange for at spørge hvad jeg laver osv. Det er ikke forståeligt da han ikke vil have noget med mig at gøre og han stadig har kæreste på, derfor forstår jeg det ikke - når han udmærket godt ved jeg har kæreste på. Hvorfor bliver han ved med at kontakte mig? Når han ikke vil mig, er bange for at han kun er ude på at have sex igen - for han svare ikke når man spørge hvorfor han bliver ved med at skrive til mig, det er sådan hver 3 måned jeg lige får nogle beskeder fra ham hvad jeg laver og hvordan det går ... Forstår ham virkelig ikke, håber i kan hjælpe mig og svare på hvorfor han bliver ved med at kontakte mig! :-( Hilsen den forvirrende pige

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå du synes det er forvirrende at han lige pludselig begynder at skrive igen.
Der kan være flere grunde til at han skriver til dig. Det kan være at han faktisk har fortrudt at I ikke er sammen mere og derfor prøver at få kontakt til dig igen. Og selvom du har en kæreste, kan det være at han håber, at han kan vinde dig tilbage. Det kan også være at han skriver uden nogen form for bagtanker, men blot vil høre hvordan du har det.

Du skriver dog selv, at du er bange for at det kun handler om sex. Og lige præcis den sætning har jeg tænkt lidt over, fordi jeg kommer til at tænke på, om du mon egentlig har nogle følelser for ham, når du er bange for at han kun skriver for at få sex med dig. For du er i et forhold lige nu, og derfor burde du ikke være nervøs for om en anden fyr kun vil have sex med dig.

Derfor er det vigtigt, at du får afklaret dine følelser omkring din galme flirt og din kæreste. Hvis du er glad for din kæreste og gerne vil beholde ham, så synes jeg du skal gøre det klart for ham den anden. Skriv til ham, at du har det godt og så videre, at du har tænkt på hvorfor han bliver ved med at skrive til dig og at han skal vide, at der ikke kan blive noget mellem jer igen. Og så må du gøre det op med dig selv, hvorvidt du har lyst til at have kontakt med din gamle flirt (du kan vælge at lade være med at svare ham, så stopper han nok med at skrive på et tidspunkt).

Hvis du derimod synes det er lidt spændende at han skriver  og at du egentlig godt kunne tænke dig vide om der kunne blive noget mellem jer igen, så synes jeg du skal overveje om du reelt skal have en kæreste lige nu, for så er du måske ikke helt så engageret i dit forhold, som du burde være.

Jeg ved godt, at det nok ikke lige var det svar du havde håbet på, men jeg synes det vigtigste er at du får afklaret disse ting med dig selv og beslutter dig ud fra dette. Og så er du naturligvis velkommen til at skrive herind igen, hvis du skulle have brug for det.

Venlig hilsen
Nina

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program