Kære du

Det lyder til at du har det rigtig svært og går rundt med nogle tunge tanker. Derfor synes jeg det er rigtig godt, at du har besluttet dig for at skrive her til for at fortælle om de tanker du har og for at få nogle gode råd. 

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes du beskriver dine tanker og følelser virkelig godt i dit brev og at du gør dig nogle gode tanker omkring din situation. Det er virkelig stærkt gået, at du har valgt at dele dem herinde og det giver mig et godt indblik i hvordan du har det.

Jeg synes også det er rigtig godt at du går og tænker på, at få snakket med en af dine lærere omkring den svære tid du går igennem. Det at have det som du beskriver, er ikke noget man kan klare sig igennem alene og derfor er det vigtigste du kan gøre, at snakke med en du stoler på og som du har det godt med. Du spørger så om din lærer har tavshedspligt, så du kan være sikker på, at de ikke fortæller det til dine forældre. En lærer har tavshedspligt - men modsat har læreren også oplysningspligt. Det vil fx. sige, at hvis en lærer mener, at der er så alvorlige problemer, at det kan være til stor skade for en person, så har han pligt til at fortælle det til kommunen. Så det er noget læreren vurderer ud fra hvad der vil være det bedste for dig. Jeg kan godt forstå, hvis det er en skræmmende tanke at skulle fortælle noget der er så personligt til et andet menneske og derfor kan jeg også godt forstå, at du gerne vil have, at han ikke fortælle det til nogle andre.

Jeg tænker, at det bedste du kan gøre er, at vælge en lærer som du godt kan lide og som du stoler på. Hvis du har mod på det, kan du starte med at vise din lære dette brev og mit svar. Så finder hun ud af, hvor vigtigt det er for dig, at hun støtter dig og at det måske ikke er det bedste hun kan gøre, hvis hun går direkte videre med det til dine forældre. Når jeg læser dit brev tænker jeg også, at det lyder til at din lærer har spurgt ind til hvordan du har det og om der er noget galt? Det tyder på, at hun rigtig gerne vil hjælpe dig og være der for dig, men måske ikke ved, hvordan det er bedst at gøre. Derfor synes jeg du skal vælge at stole på hende og fortælle om, hvordan du går og har det. Det er meget vigtigt, at få snakket med nogle når man har det som du beskriver, for ellers alle de dårlige tanker sig kun større og større.

Jeg synes også, at du skal prøve at snakke med din lærer om, hvorfor du ikke føler at du kan sige det til dine forældre. Måske kan du også snakke med hende om, hvordan du evt. kunne få det sagt til dine forældre. Du kan fx. starte med at fortælle dem, at du har det rigtig svært for tiden og at du har brug for, at de støtter og hjælper dig. Hvis du synes det er helt umuligt at få det sagt til dem, kan din lærer også hjælpe dig med at snakke med en psykolog. Det kan være rigtig rart, at snakke med en der ved noget om hvordan det er, at have det som du har og en psykolog vil kunne hjælpe dig til, at få det bedre. 

Du skriver, at du rigtig gerne vil have hjælp til at stoppe med at cutte og det er virkelig et stort skridt til at få det bedre, at du har det sådan. Når man har så mange problemer at tumle med, at man vælger at skade sig selv, kan det være svært at gennemskue, hvordan man skal holde op med det.  Her vil en psykolog også kunne hjælpe dig til at finde ud af, hvordan du stopper, men bare det at få snakket med din lærer vil også gøre det lettere. Det er utrolig svært at bryde den onde cirkel, som det ofte er, når man skærer i sig selv og det er ikke noget man kan gøre alene. Du skriver i dit brev, at det ikke er så alvorligt med dig, men det er ingen der skal gå og have det som du har. Du fortjener at få hjælp og støtte og alle mennesker har brug for nogle at snakke med, når livet pludselig er svært at leve.

Jeg synes også, at du skal prøve at ringe til BørneTelefonen på 116 111 hvis du har brug for at snakke med en voksen, hvor du kan være anonym. Her sidder voksne rådgivere, som er vant til at tale med børn og unge om svære ting, og det kan være rart at få lov at fortælle sin historie til nogen, der lytter og gerne vil hjælpe. Du kan prøve at ringe dertil næste gang du har lyst til at skære i sig selv, for nogle gange kan det at få sagt sine tanker højt gøre, at man alligevel ikke har lyst til at skade sig selv.

Venlig hilsen Katrine