Hejsa

Jeg kan godt forstå at det er frustrerende for dig at være "fanget" i et konstant fokus på vægt, mad og din krops udseende. Det kan være virkelig udmattende når dette fokus kommer til at fylde så meget i hverdagen. - Og du har selvfølgelig helt ret i at det ikke bør være sådan, fordi det jo påvirker livskvaliteten så hårdt :( , at det bliver svært at leve med.

At du så også er begyndt at skære i dig selv og er kommet ind i en ond cirkel hèr også, er jo med til at gøre det hele ekstra svært. Så hvor er det godt at du beder om hjælp her i brevkassen :)

Jeg må starte med at sige, at selvom det ikke er mig det går ud over, så bliver jeg også frustreret over at høre at din mor kan finde på at tale til dig på så forfærdelig en måde. Det er fuldstændig uden for sund fornuft. Jeg ved ikke hvad din mors problem er, men sikkert er, at hvis din mor har ønske om at hjælpe dig  (hvilket jo er hendes opgave som din mor), så griber hun det helt forkert an. Du har det rigelig svært i forvejen og har bestemt ikke brug for at høre nedsættende kommentarer fra din mor eller fra andre.

Det er meget fint at du selv er klar over, at du har en spiseforstyrrelse og at der skal gøres noget ved dette. Jeg vil foreslå at du tager kontakt til Landforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS, på www.lmsnyt.dk og ser dig lidt omkring på siden. Der er forskellige former for rådgivning både på chat, telefon mm. ( anonymt hvis man har behov for det) og også fysiske støttegrupper og tilbud. Netop fysiske tilbud er nødvendigt, når man føler sig klar til at se sin spiseforstyrrelse/selvskadende adfærd i øjnene.

Hvis du ikke har nogen opbakning fra din familie, kan andre bakke dig op. Prøv for eksempel vores chatrådgivningen her i Cyberhus, hvis vi skal hjælpe dig med at finde ud af hvem omkring dig du skal bede om opbakning ( evt. en lærer ? eller en anden udenfor familien du kan have tillid til ? ). Jeg synes det er vigtigt at nogen udenfor din familie gøres opmærksom på at I har problemer i familien, fordi det lyder som om det ikke er noget I selv kan løse. Somme tider er det hjælp ude fra som skal til for at komme videre.

Husk at det er ikke noget at skamme sig over at indrømme at man har problemer. Det kan ske for os alle - og rigtig mange især unge piger oplever samme problemstilinger som du, så du er IKKE alene :)

Du fortjener absolut en større livskvalitet end du har nu ! og det kan du få med rette hjælp :), så bare hæng i selvom det er svært. Jeg håber at mit svar til dig har givet dig mod på dette.

Kærlige tanker fra Denise