faderrolle?
faderrolle?
Hej cyberhus. jeg vil lige fortælle kort om mig selv. jeg er en pige, 14 år og jeg bor på et opholdsted. jeg er enebarn og jeg kender ikke min far og har aldrig gjort det. Jeg kender min mor, og hun ved hvem han er men ønsker ikke kontakt med ham... det er vel forståeligt.. der var vel en grund til de gik fra hinanden, så på den måde respektere jeg hendes valg. hun siger han ikke ville have kontakt til mig. så jeg har ikke opsøgt ham. mit spørsmål lyder: hvordan kan det være at mit hoved hele tiden skal erstatte faderrollen? forstået på den måde, at næsten hver gang jeg møder en mand, der har alderen til at være min far, så "putter" mit hoved ham ind i den der rolle som min far, og jeg tænker hvordan han ville være som far, hvordan mit liv havde været hvis jeg havde haft en far, og hvis det havde været ham osv. det er belastende, og jeg bliver sur og vred på mig selv over at jeg skal tænke sådan nogle tanker om andre mennesker jeg ikke på nogen måde er realateret til. jeg tror faktisk jeg får lidt dårlig samvittighed. jeg har altid haft lidt svært ved mænd, forstået på den måde at jeg ikke kan lide berøringer. men så er der nogle få mænd, som jeg måske syntes er okay flinke og dem sætter mit hoved hele tiden ind i rollen som min far. jeg ville ønske jeg havde dem som far og så tror jeg det hele ville være bedre. men modsat, så bliver jeg vred på dem, når de med vilje, prøver at sætte sig ind i faderrollen til mig, fordi de ved jeg ingen far har, og så prøver at give mig en slags falsk illusion om at jeg ligesom har en der "passer på mig". det syntes jeg er frastødende, og selvom jeg ikke altid siger noget så bliver jeg faktisk ubehagelig til mode. Jeg siger det som regl til dem der virkelig overskrider min grænse, men allievel syntes jeg det skaber en ubehagelig stemning. jeg har ligesom prøvet at sætte mine tanker omkring det i perspektiv, og jeg er nået frem til at det nok er fordi at jeg aldrig har haft en far, og mit hoved vil altid prøve at "udfylde" den tomme plads, der oprindelig var til min far. har i nogle idéer til hvad jeg skal gøre? håber ikke mit brev blev for langt og kedeligt at læse, men det var ihvertfald rart at komme ud med. mvh. mig
Hej med dig
Jeg har lige lyst til at rose dig, for jeg synes altså det er sejt af dig. Sejt at du har tænkt de her tanker, overvejer hvad faderrollen betyder for dig og at du så skriver herind for at høre en anden persons tanker om det hele. Det betyder også, at du arbejder med det her og jeg tror du vil få landet brikkerne på et tidspunkt, så det hele bliver lidt lettere..
Og jeg vil gerne prøve at hjælpe med at ligge et par brikkerne og måske hjælpe dig lidt på vej.
Først og fremmest skal du vide, at jeg synes du tænker og handler meget forståeligt. Når man ikke har haft noget forhold til ens far, kan det godt gøre, at der på en måde er et tomrum inden i, noget der mangler. Måske har du set det program der hedder "Sporløs", som tit handler om voksne børn der søger deres forsvundne forældre. Det de tit fortæller er, at der bare mangler noget i deres liv og at det er svært for dem at komme videre i deres liv før de har fået svar på nogel ting.
Du har ikke fået så mange svar lyder det til, kun fra din mor som siger, at han ikke vil have kontakt og at hun heller ikke vil. Derfor står du lidt tilbage uden rigtig at vide hvorfor eller hvem han var. Og det er en hård situation at stå i.
Derfor kan jeg godt forstå du prøver at finde en faderrolle i nogle af de mænd du møder på din vej. Men jeg tror faktisk ikke det er der svaret ligger, fordi jeg tror ikke du vil kunne finde ro i den løsning. Selvom du finder en rar voksen som også gerne vil være lidt far-agtig over for dig, så har du stadig de spørgsmål og den uvidenhed inden i dig.
Jeg synes der er to ting som kunne være vigtige for dig nu. Det første er at få snakket lidt mere om de følelser og tanker der er inden i dig. Få snakket lidt mere med en voksen om den faderrolle som du kigger efter. Og det andet handler om at finde ud af, om du måske har brug for at finde nogle svar på de spørgsmål du har inden i. Ville det være en god ide at få nogle flere svar fra din mor, eller kunne det være en ide at du prøver at få kontakt til din far?
Men du skal have en voksen med i det her, både til snakken og til måske at finde nogle flere svar som kan hjælpe dig fremad. Og den voksen skal være en som du er tryg ved og jeg tænker med det samme på en af de pædagoger som arbejder på din institution.
Det ville være et oplagt sted at starte.. så overvej hvem det kunne være og så vil jeg faktisk råde dig til at vise den person dit brev og mit svar til den person. Måske kunne det være nemmere at snakke sammen ud fra det vi har skrevet om.
Jeg vil også anbefale dig chatten her i Cyberhus, fordi her kan chatte anonymt med en anden voksen. Og når i sådan kan snakke sammen, så kan det sommetider være nemmere at komme frem til de helt rigtige idder til hvad du skal gøre nu.
Jeg håber jeg har hjulpet lidt til og jeg synes i hvert fald det er super, at du reagerer, når der er noget der ikke føles helt okay inden i. Det er flot og stærkt. Så bliv ved med det :)
Venlig hilsen
Erroll