Hænder

brevkassespørgsmål

Hænder

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 11 år 9 måneder siden

Jeg er udviklet lidt mere end de andre i min klasse, og har derfor lidt store hænder.. De driller mig med dig, og ved ikke helt hvordan jeg skal tackle det...?

Svar: 

Hej med dig

Godt du skriver herind, hvis du har nogle problemer, som du ikke ved, hvordan du skal tackle.

Det lyder som om, du er ved at komme i puberteten. Pubertet er, når et barn udvikler sig fra at være et barn til at blive voksen. Når man kommer i puberteten er det både hoved og krop, der ændrer sig. Det er helt normalt, at ens krop godt kan vokse lidt skævt så man i perioder har store hænder, en stor næse eller store fødder i forhold til resten af kroppen. Nogle kommer i puberteten tidlig, mens det kan ske meget senere for andre.

Måske er dine venner ikke kommet i puberteten endnu og derfor ved de ikke, at det er helt normalt at få store hænder når man bliver ældre. Selvom det ikke er sjovt at blive drillet så er der ikke så meget man kan gøre ved puberteten. Jeg synes den bedste måde du kan tackle det på er, at fortælle dine venner at det også vil komme til at ske for dem, du er bare lidt mere udviklet end de er :)

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Venligst Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program