er jeg dansker??
er jeg dansker??
Hey cyperhus. Jeg er dansker af anden etnisk baggrund og føler ikke rigtig, at jeg er muslim. Jeg har KUN danske venner (plus afrikanere), men har ingen tyrkiske, arabiske osv. venner. Min familie er ved, at vænne sig til min venner, men de siger altid, at jeg skal have nogle "indvandre venner"... Det er bare ikke mig. Jeg er også lidt træt af min tro (islam), da den er for "stram" med alle de regler. HELE min familie er stærk troende... selv børnene. Jeg er lidt bange for, at jeg bliver udvist af min familie, da jeg gerne vil have en dansk familie efter min uddannelse.
Hej med dig...
Jeg synes det er rigtig godt at du skriver og får spurgt andre mennesker om deres syn og ideer til det du oplever. Måske kan det hjælpe dig til at finde ud af, hvad der føles mest rigtigt for dig at gøre nu. Jeg vil i hvert fald gerne komme med nogle tanker og måske kan du bruge dem til noget.
Jeg kan godt forstå det er svært at kombinere de to verdener du beskriver. På den ene side er du vokset op i Danmark, gået i dansk skole, har danske venner og vil gerne have en dansk familie (jeg går ud fra du mener, at du gerne vil giftes med en dansk pige). Og på den anden side har du din familie, som har nogle stærke traditioner og bånd til den muslimske baggrund som de kommer fra.
Når din familie siger, at de gerne vil have du får flere indvandrevenner, så tror jeg det er ment godt. Altså at de bare gerne vil have at du husker og stadig har de muslimske rødder og tradioner med dig i livet. Det er meget forståeligt, fordi det betyder meget for dem. Og som du skriver, så er de alle sammen i din familie meget troende.
Men jeg kender ikke din familie og jeg ved ikke, om de kunne finde på at udvise dig fra familien. Altså om de kunne finde på, ikk at ville have dig i deres familie længere. Det er i hvert fald ikke en rar tanke at gå rundt med, for selvom du gerne vil leve som en dansk familie, så vil du sikkert også gerne være en del af din muslimske familie.
Det med tro er noget underligt noget. I danmark må man selv bestemme hvilken tro man tilhører fra den dag man er blevet 15 år, og det er slet ikke unormalt at være usikker på hvilken tro man hører til, eller usikker på om man overhovedet er troende.
Så jeg synes det er okay, at du tvivler og ikke er sikker på om du vil være muslim. Sommetider kan det tage lang tid før man finder ud af det og lige nu kender du sikkert ike svaret. Men ligegyldig hvad du føler er rigtigt for dig, så er det din beslutning. Ikke din families, samfundet, dine danske venners eller nogen anden. Det er din beslutning.
Og du behøver ikke at tage en beslutning nu eller i morgen... du er 15 år og udover de her ting du skriver om, så sker der rigtig mange andre ting i dit liv. Faktisk kan det være ret forvirrende at være teenager og der er mange ting man skal til at finde ud af. Så jeg synes det er fint at du er nysgerrig og mærker efter hvad du mener og føler, og så tror jeg også du vil kunne mærke hvad den rigtige vej for dig er på et tidspunkt.
Men jeg vil alligevel foreslå dig, at kontakte etniskung.dk. Fordi det er slet ikke nemt at sidde der med en familie på den ene side som man elsker og holder af, og så en lyst til noget som går imod det de mener er rigtigt. Hos etnisk ung er de rigtig gode til at snakke om de her ting og de har meget erfaring med lige nøjagtig den problematik. Og så er de ret søde at snakke med og du kan både skrive til deres brevkasse og ringe, så prøv dem af.
Du kunne også prøve at spørge de andre unge som er her i Cyberhus. Vi har lavet et debatrum der hedder "Verden omkring dig", som faktisk handler meget om det du skriver om. Du kan oprettet en ny tråd og høre om der er nogle der har et godt råd til dig. Måske er der også andre unge som kender til den situation du står i.
Jeg synes også det er rigtig godt at høre, at dine forældre har vænnet sig til dine danske venner. Måske betyder det, at det er okay at snakke med dem om de her ting. At de måske også kan acceptere, at du vil have en dansk familie og måske ikke er lige så troende som dem? Det vil jeg håbe det betyde, fordi det ville gøre det lidt lettere for dig.
Kan du have det godt..
Venlig hilsen
Erroll