brevkasse. i snart 2 år, har jeg haft det dårligt med mig selv. Lige siden jeg har været lille har folk mobbet mig. Fordi jeg dengang gik med briller, og var 150cm og vejede 70kg. og så tog jeg mig sammen og tabte mig og smed brillerne, hvor jeg nu er 172 og vejer 55-60 kg. Men dog bliver jeg stadig mobbet. Folk kan finde på og sige at der er jordskælv når jeg går forbi, og at jeg bør springe ud af vinduet, og når de siger det plejer jeg bare at slå fra mig, og så gå og bare grine ad dem. Men inderst inde er jeg virkelig såret, og jeg får det endnu dårligere med mig selv, og nu er jeg begyndt at cutte. Jeg gør det oftere og oftere. Det er ikke bare små cut. Det er lange sår, som ikke kun er overfladiske. Jeg drikker og ryger både smøger og hash. Ikke fordi jeg har lyst rigtigt, mere fordi jeg føler at det tager smerterne, og når jeg er påvirket er jeg altid glad, og føler at alle kan lide mig. + jeg sniffer hovedepine piller, tager hovedepine piller ( 6-10stk om dagen). Jeg har en form for spiseforstyrrelse. Jeg spiser ikke rigtigt, og når jeg gør så kaster jeg op bagefter. jeg kan spise en lille skål salat som jeg har med i skole, og lidt vand, og det lever jeg med en hel dag. ellers spiser jeg faktisk ikke noget. Egentlig har jeg en mor og far som tager sig af mig, men alligevel hader jeg dem som pesten! for de ser mig som en lille pige, og passer på mig, fordi jeg ikke må blive ødelagt .. men de skader mig mere ved at gøre det, for jeg føler mig som i fangeskab. men det er sket at optil flere gange har de slået mig, fordi jeg har sagt dem igen. de skifte humør så hurtigt, at de kan gå fra glad, og så pludselig slå mig. jeg kan ikke rigtig forklare det. men jeg er bange for dem, og har overvejet en plejefamilie. men jeg ved ikke hvordan jeg får fat i en. Som 12 årig blev jeg voldtaget, af en mand i 20'erne, tror jeg. Jeg var med min far nede på kasernen, (da han er skydelære) hvor jeg så bare løb rundt uden for om aftenen. imens min far havde natskydning, og underviste i at skyde om natten. jeg løb rundt ude på en mark, da jeg blev voldtaget. Jeg meldte det aldrig da jeg var for bange. og nu er det forsent. Men da jeg kom tilbage efter voldtægten, havde jeg været ude i min fars bil og taget noget nyt tøj på. (jeg havde taske med fordi jeg skulle være der en hel weekend) Derefter satte jeg mig ind i en hytte, som var ved siden af skydepladsen. og der vented jeg i over 1½ time på at min far var færdig. og derefter kan jeg ikke huske rigtigt hvad der så skete. Selvom jeg har verdens bedste veninde og kæreste, så har jeg det stadig ikke godt med mig selv. de er der selvfølgelig for mig 100%, men alligevel vil jeg bare gerne dø. fordi jeg er simpelthen træt af alting! jeg føler at alt er imod mig. Men mange folk tror mig ikke når jeg siger at jeg har det dårligt. fordi jeg altid laver facader. selv når jeg ikke vil bruge facade, og bare sige hvordan jeg virkelig har det, så sker det automatisk, og jeg siger bare fint, og smiler. kan du/i hjælpe mig? .. fra C