Drikker for meget vand..

brevkassespørgsmål

Drikker for meget vand..

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 15 år 6 måneder siden

Jeg lider af anoreksi, hvilket betyder at jeg har en masse regler for hvad jeg skal/må/ikke må. Min nyeste tanke er at jeg skal drikke en masse vand. Før i tiden drak jeg ikke særlig meget, kun omkring ½-1 liter om dagen. De dage, hvor tankerne om vand er der, drikker jeg omkring 3 liter om dagen, hvilket betyder at jeg nærmest skal drikke konstant. Har hørt at man kan få vandforgiftning, og at det er meget farligt. Er 3 liter for meget? For det er simpelthen så svært at lade være med at drikke det. På de dage får jeg symptomer som hovedpine og så sveder jeg rigtig meget. Desuden skal jeg hele tiden tisse, og det er helt gennemsigtigt.

Svar: 

Hej!

Det er rigtig godt, at du undersøger om det kan være farligt for din krop at drikker så meget vand.

Det er rigtigt at man kan få vandforgiftning hvis man drikker rigtig meget vand, fordi det skyller alle de salte ud som man har i kroppen. Men ofte skal man drikke meget mere vand end du gør før at man får vandforgiftning.

Det er normalt at man hele tiden skal tisse, og at det er gennemsigtigt, når man drikker så meget vand som du gør. Kroppen prøver at skille sig af med det overflødige vand, derfor tisser man meget. Det anbefales at man drikker 1½ til 2 liter om dagen, for det er den mængde som kroppen har behov for.

Det at du ikke spiser så meget kan godt gøre, at du er mere sårbar, hvis du begynder at drikke rigtig meget vand. Jeg syntes at det var en god idé at du evt. sammen med dine forældre besøgte lægen, for at få undersøgt, hvorfor du får hovedpine og sveder meget.

Det må være svært at skulle leve op til alle de regler som du har, når du har anoreksi, og jeg håber at du får hjælp til at komme ud af det. Er der nogen som du kan snakke med omkring de tanker som du får og som du mener du er nødt til at overholde?

Hvis ikke, så er du altid velkommen til at bruge Cyberhusets chatrådgivning, hvor du kan logge på mandag-torsdag fra 15-19.

Venlig Hilsen

Iben

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program