Venner eller ej?

brevkassespørgsmål

Venner eller ej?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 15 år 4 måneder siden

Jeg er en pige på 12 år som ikke føler jeg har nogen venner...): I min klasse er vi mange piger men der er ingen der har samme interresser og sådan. Inde i B-klassen har jeg en ven men vi er aldrig sammen. Jeg har heller aldrig lyst til at være sammen med nogen. Hvorfor har jeg det sådan? Hilsen "mig"

Svar: 

Hej

Hvis du ikke rigtig føler, at du har lyst til at være sammen med nogen, gør du måske ikke så meget for at få venner. Det kan vær en stor grund til at du ikke føler du har så mange venner. Når man er venner er det godt at begge to gør noget for at være sammen. Ellers kan den der hele tiden spørger eller inviterer hjem, føle at den anden ikke rigtig gider at være venner, og derfor selv stoppe med at spørge.

Det er svært at sige hvorfor du ikke føler du har så meget lyst til at være sammen med nogen. Det kan måske hænge sammen med, at du ikke synes i har så meget tilfælles. Og derfor ikke har så meget at være sammen om. måske er der andre steder du kan møde veninder, måske i en fritidsklub, eller hvis du har andre fritidsinteresser.

Man kan også føle at man ikke har lyst til at være sammen med nogen, hvis man er bange for at blive skuffet, eller at dem man henvender sig til ikke vil være venner. Men måske skulle du prøve at være sammen med nogen, så kan du se om I snakker godt sammen og har noget tilfælles.

Jeg synes du skal prøve at snakke med dine forældre eller din lærer om det. Måske kan de hjælpe dig med at lave arrangementer eller lege, hjemme eller i skolen, som du kan være sammen med de andre om.

Venlig hilsen Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program