Sved

brevkassespørgsmål

Sved

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 1 uge siden

Hej,

Jeg er en pige på 14 år. Her det sidste år har jeg svedt ret meget. Jeg kan ikke have en tshirt på uden at få store svedplamager under armene. Går det over? Og kan jeg gøre noget ved det? Er der eventuelt en deodorant der mindsker mængden af sved? Jeg har ikke problemer med lugt.

Svar: 

Hej med dig

Det lyder rigtig irriterende, men også som noget som rigtig mange piger og drenge på din alder oplever. Det er nemlig sådan at det at være teenager og opleve sved, er lige så normalt som at kniv hører sammen med gaffel. Sved er noget alle oplever - specielt i puberteten. Man oplever det specielt i puberteten, fordi kroppen i den periode vokser hurtigere end på noget andet tidspunkt i vores liv. Det kræver rigtig meget energi for kroppen at udvikle sig, så musklerne arbejder på højtryk i den periode, også selvom du ikke dyrker sport eller motion.

I de fleste tilfælde vil den øgede svedprodultion blive mindre jo ældre du bliver, men det er svært for mig at love dig, at det går over. Du kan ikke få sveden til at forsvinde, men indtil din svedproduktion bliver normal igen, er der nogle ting du kan gøre for at mindske den og få det bedre med dig selv. En god idé er at have neutrale farver på såsom sort og hvid. På den måde kan man ikke så tydelig se, om der er svedpletter under armene. Så vil jeg også anbefale dig, ikke at have alt for tætsiddende bluser på. Hvis blusen sidder stramt under armene, kan man komme til at svede endnu mere. Det er også en god idé at skifte bluse hver dag. Derudover har jeg også hørt, at det kan hjælpe at have bomuldsbluser/t-shirts på. Bomuld er nemlig mere åndbart end andre materialer, og din hud kan derfor bedre "ånde" i bomuld.

Du spørger om der er en deodorant, der mindsker mændgen af sved. Jeg kan ikke give dig et navn på en bestemt deodorant som mindsker mændgen af sved, men en god huskeregel er, at det skal være en deodorant som indeholder antiperspirant. Antiperspirant er nemlig med til at nedsætte svedmændgen. Måske kan du spørge din mor, om I kan tage på apoteket sammen og finde den helt rigtige til dig.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, så du ikke længere skal gå og tænke så meget på om du sveder eller ej.

Venligst Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program