Hvorfor

brevkassespørgsmål

Hvorfor

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 4 måneder siden

Hvad gør jeg for at straffe mig selv, efter at have haft ædeflip? Hjælp mig en eller anden....? Jeg ved selv at det er umuligt at lade være, så jeg må finde en måde at straffe mig selv... Noget der stopper mig.. Her den sidste tid, har jeg været meget "stresset". Jeg har haft en masse lektier for, og jeg græder tit fordi jeg ikke kan finde ud af det. Fordi jeg er bange for ikke at være færdig til tiden... Hvad sker der mon så, når jeg kommer højere op? Jeg går i 8. nu og det betyder vel bare, at jeg ikke er stærk nok... Mon jeg klarer 8.? Præsentationsangst... Jeg plejede altid og ville læse op, og svarede på det der blev spurgt om, men nu er det forsvundet. Jeg kan ikke få mig selv til at læse op, og min finger har 10 kg omkringsig, så den ikke ryger i luften... Hvorfor? Jeg vil jo gerne være med, men er så bange for at være dum.. Jeg har været "kloge åge" hele livet, hvorfor forsvinder det nu? Hvordan kan det være at jeg er så opmærksom på min mad, når jeg er sammen med andre, men ikke når jeg er alene? Jeg siger nej til slik, og usunde ting når jeg er sammen med min familie, men lige så snart jeg er alene hjemme propper jeg mig med slik...! Jeg ved det er forkert, og får dårlig samvittighed, men alle synes jo jeg er ih så sund. Det er en facade. Folk tror jeg er en sund og glad pige, men jeg er en usund, deprimeret pige, som tænker selvmord hvis jeg møder bare lidt modstand... Hvordan skal jeg kunne leve et helt liv, hvis jeg tænker på selvmord... Jeg ved at det tager overhånd en dag. Min død bliver selvmord! Hvorfor!?

Svar: 

Kære pige på 14 år.

Det er super godt du skriver til mig, fordi jeg synes du har brug for en voksen der kan hjælpe dig med de tanker og følelser du går rundt med inden i. Jeg kan godt høre at det svært lige nu og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Du skriver, at du har været meget stresset, og lige nu er bange for ikke at aflevere dine lektier til tiden. Sommetider græder du, når du ikke kan finde ud af det du skal lave i skolen og er bange for hvad der vil ske, når du kommer op i de ældre klasser. Du er vant til at være kloge Åge og det er svært for dig at acceptere, at der er noget som er svært og hvor du måske ikke er den bedste.

Du skriver at du er meget opmærksom på mad og både passer på og har ædeflip. Når du for eksempel har ædeflip, så har du dårlig samvittighed og har lyst til at straffe dig selv.

Ud fra det du skriver og den måde du skriver det på, så tror jeg du har en fornemmelse af hvorfor du er så opmærksom på mad og på din krop, men jeg vil gerne forklare det for dig.

Lige nu føler du, at der er så mange ting med skolen, som er rigtig svært. Lektierne, du oplever ikke at være "Kloge Åge" hele tiden og alle de følelser omkring det. At du er bange og stresset for eksempel. Det er faktisk så svært lige nu, at du prøver at finde noget andet som du kan styre, nemlig mad.

Så grunden til at du er så opmærksom på din mad og krop, er fordi der er nogle andre ting som er meget svære for dig. Du skriver også at du tænker på selvmord i øjeblikket og det er faktisk på grund af det samme.

Alle de her tanker og følelser inden i, er så svære at du ikke selv kan se nogen løsning på dem. Derfor tænker du på selvmord, fordi så stopper smerten. Men det er ikke nogen løsning, livet stopper bare. Selvmord ikke svaret, fordi der er andre løsninger og det er, at få hjælp til de problemer du har nu.

Det er helt normalt at der er ting som er svære i livet, og sommetider kan det gå ondt inden i. Sommetider tror man også, at man kan klare problemerne selv og man kæmper for at få styr på det. 

Grunden til at det er svært er, at det er umuligt at klare alene. Sommetider skal man have hjælp til at klare alle de følelser der er inden. Sådan er det for alle mennesker. Derfor er det så stærkt af dig, at du skriver til mig.

Du har brug for hjælp nu, så du ikke føler at du skal være den bedste til alt, at det er helt normalt at der er noget der er svært og at du ikke skal gå og være nervøs eller bange for de ældre klasser. Det skal dine forældre og din lærer hjælpe dig med nu.

Derfor er det vigtigt, at du fortæller dine forældre hvordan du har det. Ellers kan de ikke hjælpe dig. Du er faktisk rigtig god til at beskrive dine tanker og følelser, så en rigtig god idè er, at vise dem dit brev til mig og mit svar til dig. På den måde kan det være meget nemmere at snakke om bagefter.

Bagefter synes jeg, at i sammen skal tage en snak med din klasselærer, hvor i snakker om hvordan de bedst kan hjælpe dig i hverdagen.

Jeg håber meget du griber ud efter de voksne omkring dig, som kan hjælpe, fordi du skal ikke gå rundt med alle de tanker og følelser alene. Og du kan få hjælp og det kan blive meget nemmere for dig i hverdagen.

Du har taget det første skridt nu og det er super godt..nu skal du tage det næste. Husk også, at i chatten her i Cyberhus, sidder der voksne som du anonymt kan chatte med. Måske kunne det være en god hjælp også. Den har åben mandag til torsdag kl. 14-19..

Venlig hilsen

Venlig hilsen Anne-Marie

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program