smerter i brystet og svimmel 2 - svar
smerter i brystet og svimmel 2 - svar
Hej igen. Håber det er i orden jeg skriver her ind igen :( Har stadig ikke været ved læge. Men ville bare lige skrive mere om hvordan jeg har det. Igår var jeg i svømmehallen med en veninde. Vi svømmede lidt over 1 km. Det var hårdt, og kunne kun trække vejret i små korte vejrtrækninger. Flere gange ville jeg bare give op, for kunne ikke mere, og følte jeg mistede kræfterne. Men jeg følte at jeg skulle vise mig sund og stærk. Ville ikke have, at hun skulle se hvor hårdt, og ondt jeg havde.
Flere gange stoppede jeg op, og når jeg endelig nåede kanten greb jeg slapt ud efter den. Der var en der kiggede efter mig, fordi jeg jo trak vejret så hurtigt som jeg gjorde og hev efter vejret. Men jeg svømmede videre. Jeg har valgt og skrive ind igen, for at fortælle lidt mere om hvordan jeg har det. Har jeg bare brug for.
Når jeg f.eks bare har været i skole, har jeg sådan brug for at sove, fordi jeg bliver så hurtig træt, og jeg får altid morgenmad og frokost. Så det burde ikke være fordi jeg ikke får nok og spise. Tit mister jeg koncentrationen i skolen, fordi jeg er så træt og det er skidt når ens skoledag er fra 8:00 – 15:30 hver dag.
Jeg kom også i tanke om at jeg tit fryser og har kolde fødder. De er iskolde, og om natten må jeg ofte sove med sokker. Jeg kan også ligge/sidde, og så kommer smerterne i brystet, som et lyn fra en klar himmel, og jeg har en hurtig kort vejrtrækning . Men værst er det når jeg løber/svømmer (noget hvor jeg skal anstrenge mig). ved ikke om det har så meget betydning?, men håber du/I kan bruge det.
Hej Igen.
Det er godt du skriver og jeg er glad for du fortæller os hvordan det går. Det viser mig, at du faktisk gerne vil gøre noget ved det, og det er godt.
Da jeg ikke kan se dig og undersøge dig, kan jeg heller ikke fortælle dig hvorfor du oplever de ting du beskriver. Ud fra det du har beskrevet og beskriver nu, er det altså vigtigt at du kommer til læge nu!
Jeg syntes du skal finde en som du stoler på, som du kan snakke med om hvordan du har det og hvad du oplever med din krop og de symptomer du har. En god veninde, dine forældre eller en anden, og måske kan den du vælger at snakke med, tage med dig til lægen, hvis du er nervøs for det.
Med venlig hilsen
Anette